Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XI. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 . Det unge
Tyskland
Frihedsdyrker og en udpræget Aristokrat. Han havde
al en fri-hedstørstig Naturs Kærlighed til Frihed,
smægtede efter Frihed, savnede og elskede den af hele
sin Sjæl; men han havde paa samme Tid den store Naturs
Kærlighed til menneskelig Storhed og den fine Naturs
rent nervøse Rædsel for alt Middelmaadig-heds-Styre.
Med andre Ord: Der var i Heinrich Heines Sjæl
ikke en konservativ Blodsdraabe. Hans Blod var
revolutionært. Men der var i hans Sjæl ikke heller en
demokratisk Blodsdraabe. Hans Blod var aristokratisk,
han vilde se Geniet anerkendt som Fører og Hersker.
Hans Bifald lyder, naar han i sin historiske
Tilbageskuen eller Fremtidsdrøm ser en ussel Konge
eller Kejser blive halshugget. Men han vil give
Cæsar hvad Cæsars er. Apodote tå kaisaros kaisari
er sikkert det af Jesu Ord i det nye Testamente, som
har slaaet dybest ned i hans Sind. Han frygter ikke
en Frihedstilstand, mod hvilken Alt hvad vi hidtil
har kendt af Frihed paa Jorden, er Børneleg, men
han troer det ikke muligt, at Gennemsnitsdannelsens
Filister-Idealer bærer Frihed i deres Skød. Han
afskyer al Middelmaadighed, ogsaa den liberale,
ogsaa den republikanske, som den store Personligheds
og den store Friheds Fjende.
Derfor hans Mistro til de nordamerikanske Fristater,
hans ringe Sværmeri for deres Frihed:
Tit jeg fristes. Det kan være, at Amerika jeg
gæster, naaer den store Frihedsstald med de mange
Lighedshæster.
Naar Heine tilbeder Marseillaisen, saa er det, fordi
Sangen er ham det store Oprørs Sindbilled. Naar han
dj^rker Napoleon, saa er det, fordi denne er Kongernes
og den gamle Verdensordens Ydmyger, og naar han
overser alt det Frihedsfjendske hos ham, saa er det,
fordi Napoleon staar for ham som Folkets Talsmand,
ren for hvert Stænk af demokratisk Middelmaadighed.
Det er da kun en enkelt Gang i Mismod, hvor han ikke
er sig selv, men taler i udenfra hentede Formler,
at Heine kan indlade sig paa at udtale den plebejiske
Taabelighed, at de store Enkeltes Betydning er forbi,
en Paastand, som i Grunden kun er .den borgerlige
Misundelses mønstergyldige Udtryk. Paa Bunden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
