- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
443

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XII. Heine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Heine
443

ved Leipzig, taget i Forhør og inddraget i en
smaalig og frugtesløs politisk Proees, der ikke
kunde andet end vække hans mest personlige Afsky for
den indbrydende Reaktion. Det Vidnesbyrd, han ved
Universitetets Optagelsesprøve i 1819 erholdt, lød
paa, at han ikke havde lært Græsk, kun havde ringe
Indsigt og Øvelse i Latin og ikke havde formaaet at
gaa op til Eksamen i Matematik, men at han «ikke var
uden alle Kundskaber i Historie* og at «hans tyske
Arbejde, skønt underligt affattet, udviste en god
Bestræbelse*.

Den unge Student i den Fløjls Jakke med
Kniplings-Man-sketter og Kalvekrøs beflittede sig i
Klædedragt og Optræden paa en skødesløs Elegance. Han
var af Middelhøjde, bar sit lysebrune Haar temmelig
langt om det skægløse Ansigt, havde regelrette Træk,
en næsten græsk Næse, blaa Øjne, en stor udtryksfuld
Mund, hvis Læber hyppigt fortrak sig til det kolde og
spotske Smil, der saa hyppigt omtales i hans Digte,
og ualmindeligt smukke, hvide Hænder.

Han hørte Forelæsninger over det tyske
Sprogs Historie, over Tacitus’s Germama, over
Niebelungenlied, i det Hele paa den ene Side
literatur- og kulturhistoriske Foredrag, paa den
anden Side juridiske Forelæsninger over Romerret
og germansk Statsret. Af Professorerne udøvede den
romantiske Skoles Høvding A. W. Schlegel en afgørende
Indflydelse paa den vordende Digter, som forelagde
ham sine Vers og i dette Tidsrum skrev sin første
Tragedie Almansor.

I Slutningen af 1820 drog Heine fra Bonn til
Universitetet i Gottingen med gode Forsætter om
juridisk Flid, men Staden behagede ham, hvad hans
Harzreise noksom vidner om, kun saare lidet, og da
han efter faa Maaneders Ophold i Anledning af en
ubetydelig Strid med en anden Student fik ConsUium
abeundi, rejste han 1821 til Berlin. Indført i
Varnhagens Hus, Byens aandelige Midtpunkt, hvor Rahel
samlede Dannelsens, Talentets ’og Blodets Aristokrati
omkring sig, lærte han snart Blomsten af Berlins
bedste Selskab at kende. I Lutter og Wegeners endnu
eksisterende Vinstue i Behrenstrasse traf han ved
Nattetid sammen med Datidens gode Hoveder og geniale
Zigøj-nere, deriblandt Mænd som E. T. A. Hoffmann
og Grabbe. Og her lykkedes det ham efter flere
frugteslose Henvendelser at finde en Forlægger,
der erklærede sig villig til at udgive hans

(i. Brundes: Samlede Skrifter. VI.
29

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free