- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
444

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XII. Heine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444 Det unge
T3’skland

første Digtsamling og honorere den med fyrretyve
Frieksemplarer. Den udkom December 1821, gjorde
hans Navn bekendt, næsten berømt, og allerede den
fremkaldte baade Efterligninger og Parodier.

Heine hørte ved Universitetet Datidens ypperste Lærde:
Hegel, hvem han med Lidenskab dyrkede, Bopp, der lærte
indisk, og Wolff, der lærte klassisk Filologi, samt
Juristen Eduard Gans. Med ungdommelig Iver indlod han
sig med en Kres af Mænd, der attraaede en Reform af
Jødedommen og tilstræbte at indvie dens Bekendere
i europæisk Kultur. Med ikke mindre ungdommelig
Forbitrelse angreb han under det fremmede Kostyme i
Almansor de frafaldne Jøder, der opgav den fælles
Sag, og indirekte Kristendommen, der stod for ham
som fjendtlig Magt. Tragedien udkom - sammen med
Heines andet Begynderarbejde William Ratcliff -
1823, blev opført, men faldt paa Grund af Racehadet
mod Forfatteren igennem. (G. Karpeles: Biographie
Heinrich Heine’s. 1885.)

Opholdet i Berlin viste sig ikke fremmende for Heines
Brødstudium. Han havde allerede i Hamborg vænnet
sig til et ret letfærdigt Levned, og han fortsatte
det her. For at samle sig rejste han i 1823 til
Luneburg til sine Forældre, derfra til Hamborg og
paany til Gottingen, hvor han i 1825 disputerede for
den juridiske Doctorgrad. Straks derefter lod han sig
døbe. Han skiftede Religion, ikke af Overbevisning om
Kristendommens Sandhed, tværtimod under en levende
Følelse af Uvilje mod den og Skam over det Skridt,
han foretog, men fordi han vilde gøre et Forsøg paa at
unddrage sig den ydmygende og trykkende Afhængighed af
Onkelen og ikke kunde opnaa Indtægter, Livsstilling
eller Embed paa andet Vilkaar. Man finder hans
Stemning fra hine Dage gengivet i det med Urette
overroste Brudstykke Rabbien fra Bacherach, der
kun paa enkelte Punkter fortalt med Liv og Kunst i
Virkeligheden godtgør Heines Evneløshed overfor den
Opgave, at skrive en historisk Roman, men som ’i sin
Slutning ved den Selvskildring, Digteren her under
en fremmed Maske har udført, røber Skamfølelsen ved
af Navn at være gaaet over til et Tro es s a m f und,
der var ham Fjendens Lejr.

’l Brevvekslingen mellem Varnhagen og Rahel finder
man stænkvis malende Ord om Heines Person og Væsen i
hine Dage. Mærkværdigt nok anfører Varnhagen straks
første Gang, han om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free