- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
446

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIII. Heine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

446 Det uni>’e
Tyskland

XIII

Den Bog, der i vore Dage er Heines mest læste og til
hvilken hans Navn især er knyttet, Bach der Lieder
fra 1827 be-staar af Digtgrupper fra forskellige Aar
og Udviklingstrin.

Junge Leiden fra 1816-1821 er som den første
Gruppe den svageste. Den falder i flere Afdelinger:
Drømmebilleder, Sange. Romancer, Sonetter. Indholdet
er: Barndomserindringer fra Dussel-dorf, kære Minder
fra en lykkelig Barndom, Kærlighed til Moderen,
Napoleonsdyrkelse, megen katolsk Rhinlandsromantik,
Dødningedans med ranglende Knokler paa Kirkegaarde,
og alleslags Drømmesyner. Her klinger skemtende Toner,
spøgefulde Klager over den Pcngeforlegenhed, der
opstaar, naar Dukaterne altfor hurtigt løber deres
Vej, og skærende Toner, hvis Kilde er Fortvivlelse
over de Ydmygelser, Digteren har lidt som begyndende,
snart falleret Købmand blandt Pengemændene i
Hamborg. Her er fra Studentertiden Udbrud af levende
akademisk Venskabsfølelse og af Begejstring for den
ved Universitetet og i Literaturen lige fremragende
A. W. Schlegel, dernæst tysk-patriotiske Udbrud i
Bur-schenstilen, som Heine hurtigt forlader. Her er
lidenskabelige Udtryk for Geniets Selvfølelse, og
her er Elskovs-Sorger og Klager af forskellig Art,
først Elskovsattraa (efter E. T. A. Hoflinanns Manér
blandet sammen med Kirkegaardsrædsler), dernæst
ret følsomme Veklager over uigengældt Kærlighed,
og Udbrud af vild Fortvivlelse over den Falske, der
har givet ham Dødsstødet og ved sit Bryllup drikker
hans Blod og fortærer hans Hjerte. I et enkelt Digt
Die Fensterschau slaar dog Stemningen undtagelsesvis
over i en vis grovkornet Lystighed.

De ypperste af disse Ungdomsdigte, hvis Form i det
Hele er gammeldags, er først de berømte, fyndige
fire Linjer, som begynder: Først jeg næsten tabte
Modet, det tidligste Eksempel paa Sammentrængtheden
i Heines Stil, saa et Par af Sonetlerne, som er
langt lidenskabeligere end tyske Sonetter ellers,
endelig blandt Romancerne Belzaser, der rimeligvis
er paavirket af Byrons Hebraiske Melodier, og
det allerede omtalte uforlignelige Digt om de to
Grenaderer.

Den næste Afdeling, som fører den besynderlige Titel
Lyrisk Intermezzo, fordi den nemlig 1823 første Gang
fremkom som lyrisk Mellemspil mellem de to daarlige
Tragedier Almansor og Ratctiff,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free