- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
451

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIII. Heine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Heine
451

Kval; han er ilde tilmode i Byen, hvor Husene synes
ham at falde ned i Hovedet paa ham, og end mere
i de Sale, hvor hun lovede ham Troskab. Det Nye i
disse Sange om ulykkelig Kærlighed er det stadigt
lige heftige og vilde Had, som her flammer over
Elskovs-Lykkens Grav.

Men paa Rejsen har Digteren truffet den Elskedes
Familie, og den yngre Søster ligner ganske den
Elskede, især naar hun ler, og hun har de samme Øjne,
der har gjort ham saa ulykkelig. I et Brev af 23de
August 1823 taler han til sin bedste Ven om, at «en
ny Daarskab er bleven podet paa den gamle». Det er
lykkedes Ernst Elster ved omhyggeligt Studium af Breve
og Digte at eftervise, hvorledes hos Heinrich tydeligt
nok en Lidenskab for Amalie Heines otte Aar yngre
Søster Therese paa dette Tidspunkt afløste den første
Kærlighed, der havde faaet et saa utilfredsstillende
Udfald. De poetiske Navne Eveline, Ottilie gaar paa
Therese. Heftig har den nye Lidenskab været, men
efter al Sandsynlighed lige saa uigengældt som den
første Ungdoms-passion. Derfor de bekendte Linjer:

Den, der elsker første Gang, om end forgæves, er en
Gud. Men den Mand, der ej genelsket elsker anden Gang,
en Nar.

Jeg, en saadan Nar, jeg elsker anden Gang foruden
Gengæld. Solen ler mig ud og Maanen, jeg ler med og -
dør i Latter.

I Aaret 1828 forlovede og giftede Therese Heine
sig med en Dr. jur. Adolf Halle, og man har blandt
Heines efterladte Digte fundet bidende Spottevers
over Brudgom og Bryllup. Han havde jo den uridderlige
Poetvane at hævne sig ved Spotterier, hvor han blev
afvist. Men Digtene i Heimkehr indeholder ikke,
hvor Therese er ment, den Bitterhed og det Had,
som hyppigt kommer frem hos Heine overfor den ældre
Søster. Han priser Thereses Skønhed, hendes dejlige
Øjne, hendes Renhed: hun er som en Blomst; han beder
til hende som Andre til Paul og Peter eller Madonna;
og han kæmper mod sine Følelser, ræddes for denne
nye Kærlighed. Baade Stolthed og Skyhed forbyder
ham at erklære sig; det var endog bedst for hende,
om hun ikke elskede ham; han har stundom selv søgt
at forhindre Elskovens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free