Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine
453
Stykke Sjælehistorie, har Heine saa ligesom i
Intermezzo ind-flcttet Smaadigte om mindre alvorlige
Forelskelser, Æventyr fra Universitetsbyerne, som
han havde besøgt, ja endog Vers om ganske platte og
betalte erotiske Glæder. Af Bach der Lieder udelod
han adskillige af de anstødeligere, som oprindeligt
havde deres Plads i Heimkehr, saaledes det morsomme,
men frække:
Hils mig ikke paa Gaden, mit smukke Barn, lad ikke,
som du mig kender, naar vi er hjemme sidenhen, saa
er vi des bedre Venner.
- ja selv Saadanne muntre og overmodige Vers som
dette:
Himmelsk var det, tvang jeg ned Kødets Drift til
syndigt Fjas; men var Driften mig for hed, havde jeg
dog megen Spas.
Mest fremtrædende i denne Afdeling er vistnok
Dobbeltevnen til Sang og Maleri. Foruden sin
Evne til det lyriske Udbrud, der i sin blandede
Lidenskabelighed er som Hjertets ukunstlede Skrig
hos det moderne Menneske, lægger han her en særegen
malerisk Begavelse for Dagen, figurdannende ved Lys
og Skygge og Farver uden faste Omrids.
Der er Scenen i den stille Præstegaard med den
opløste, stridige, fortvivlede Familie (Halvmaanen,
bleg og høstlig). Sønnen vil blive Landevejsrøver,
Datteren sælge sig til Greven. Saa levende dette
Optrin end er gengivet, hører det ikke til de bedste;
der er for megen gammeldags Romantik i Indfaldet med
den døde Fader i det sorte Ornat, der staar udenfor og
banker paa Vinduet. Ganske mesterligt er derimod det
næste Digt (Hvor Vejret dog er daarligt), i hvilket
vi ser den gamle Morlille om Aftenen sent i Mørke og
Uvejr rokke med sin Lygte tvers over Gaden for at købe
ind til sin store kønne Datter, som ligger hjemme i
Lænestolen og blinker søvnigt med Øjnene mod Lyset,
medens de gyldne Lokker falder ned over det yndige
Ansigt - det virker som et gammelt hollandsk Maleri.
Dog end skønnere er den Gruppe af otte Digte,
som er udsprungen af Opholdet i Kuxhaven. Yz’ sad
ved Fiskerhuset er et lille Vidunder af kunstnerisk
Kraft, denne Samtale med Pigerne udenfor Fiskerhytten,
i hvilken det fjerne Indien og det yderste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
