Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIV. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine
463
Ikke desmindre har de dybeste og skønneste Partier
i dette Digt intet med Virkelighed at gøre. Det er
Syner. Og det ypperste Syn er det, i hvilket Heine
ved Nattetid gennem Hyttens Vinduer ser den hele
vilde Jagt fare Synskresen tre Gange rundt. Aldrig
er han naaet højere i Figurmaleri end hvor vi følger
de lysende Skikkelser mod Nattehimlens Mørke: Diana,
Feen Abundes og hin skønne Herodias, der i sin Vildhed
spiller Bold med Døberens blodige Hoved.
Man kan foretage en Jævnførelse mellem Heines og
Rem-brandts Kunst. Ingen af dem har noget akademisk
Stænk; begges Aandspræg er afgjort moderne. Naar man
imidlertid kalder Heine en stor virkelighedstro
Digter, saa har det kun den samme betingede
Sandhed, som naar man kalder Rembrandt den store
Kolorist. Rembrandt hører forsaavidt ikke til de mest
virkelighedstro i Koloriten som adskillige overtræffer
ham i Evnen til at gengive Lokalfarven og dens rette
Værdi eller til gennem Halvmørke at lade Tingenes
oprindelige Form og Farve optræde utvivlsom. Ikke
Farven, men Lyset er Hovedsagen for Rembrandt*). For
ham er Lyset Livet; Livets Kamp er hos ham Lysets Kamp
og Livets Tragedie er det kæmpende, i Fugtighed og
Mørke døende Lyses Tragedie. Man maatte for at betegne
hans sande Storhed som Maler kalde ham Luminist (et
Udtryk af Fromentin) snarere end Kolorist, hvis man
ved Luminist forstaar en Mand, der opfatter Lyset
paa en ganske særegen Maade. Han ofrer undertiden
Tegningen, ja den maleriske Udførelse, hvor det
er ham om at gøre at opnaa en Lysstraale og en
Lysvirkning. Man mindes f. Eks. det daarligt malte Lig
paa hans Undervisning i Anatomi. Men hvad der gør, at
han ved Opgaver, der udkræver Portrætlighed, Evne til
at male Hænder, eller nøjagtig Gengivelse af Stoffer
staar tilbage for de egenlige Virkelighedsgengivere
- netop det gør ham saa stor, naar han lader Lyset
udtrykke, hvad det alene for ham betyder, det indre
Liv, det vaagne Drømmesyns Verden.
Paa ganske lignende Maade forholder det sig med
Heine. Hvor faa virkelige Skikkelser har denne store
Digter frembragt! Hvor faa er blevne tilbage efter
ham! De, som søger hans Fortjeneste paa dette Punkt,
har været nødte til at nævne den grelle, grimacerende
Skitse af den gamle jødiske Tjener Hyacinth. som
Heines ypperste Menneskeskikkelse.
*) Smlgn. Fromentin: Les maitres d’autrefois.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
