Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIV. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine
465
gange til mægtig Lidenskab, høj Patos, vild Foragt,
luende Sværmeri, nedbrydende eller opbyggende
Begejstring, et helligt Raseri, der virker som Lyn
i Lyn, til Alt paany synker tilbage i dagligdags
Begivenheders og Forholds Graat.
Heine kommer til Køln, spiser Æggekage med Skinke
og drikker Rhinskvin dertil, og driver saa ud paa
Gaden. Han mindes Byens Fortid: her havde Kirkevælden
frit Spil, her brændte Kætterbaalene Bøger og
Mennesker, her bolede Dumhed og Ondskab som Hunde
paa aaben Gade. Saa øjner Digteren i Maane-skinnet
den store Aandsbastille, Domkirken i Køln, der
vækker hans "Vrede. Men idet han saaledes slentrer
afsted, ser han bag sig en Skikkelse, som han synes
at skulle kende. Og nu glider vi over i en helt ny
Verden: Visionens. Hin Skikkelse gaar som var den
hans Skygge og staar stille, naar han staar. Ofte
før har han set den i sin Nærhed, om Natten ved
Skrivebordet. Under Kappen holder og holdt den altid
noget skjult, der blinkede selsomt og lignede en
Økse, en Skarpretterøkse. Det er Digterens Liktor,
der følger ham, som Liktoren i Rom gik forud for sin
Herre.
I de følgende Afsnit aabenbarer saa Barbarossa sig
i samme Stil som et Drømmesyn, der endog to Gange
kommer og gaar.
Naar da^ Heine sætter Skel i den tyske Lyriks, ja i
Digtekunstens Historie ved en helt ny Stil: Foreningen
af Sværmeri og Vittighed indenfor Lyriken og ved et
helt nyt Aandspræg: Indførelsen af Prosaen i Poesien
som Folie for den eller Spot over den, saa beror dette
paa hans historiske Stilling, paa den Overgang fra
romantisk Virkelighedsomdannelse til mørkt seende
Virkelighedssans, som foregik i Tidsalderen og som
forklarer den Sammensmeltning af begge Elementer,
der findes i hans Digtning.
Saaledes bliver da hans kunstneriske Herredømmes mest
ejendommelige Kronland et Halvlys, der er beslægtet
med Rem-brandts.
At lade de afgørende Partier stige op af den Skygge og
det Halvmørke, hvori de er sænkede ned, at lade Lyset,
det naturlige Lys, virke aandigt, overnaturligt ved at
trylle det frem af et Hav af mørke Skyggebølger, lade
det flakkende eller grelt som en straalende Flamme
bryde frem af Halvlyset, gøre Mørket gennemskueligt,
Halvmørket gennemsigtigt - det er Rembrandts. Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
