Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIV. Heine - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Det unge
Tyskland
Heines nærbeslægtede Kunst er den at lade en rent
moderne Fantasiens og Drømmens Verden i umærkelige
Overgange træde ud af og tilbage i Virkeligbedens
Liv. Snart saaledes, at Aande-synet staar fuldt
belyst, medens Virkeligheden taber sig i Tusmørke,
snart omvendt saaledes, at Aandesynet blegner og
Virkeligheden efterhaanden fremtræder fuldtbelyst.
XV
Vi har set, at Heine som Student i Bonn blev
i høj Grad henrevet af den romantiske Skoles
Stifter. A. W. Schlegels Personlighed fængslede ham
lige saa stærkt som hans Lære. Han beundrede i ham
den Mand, der havde ført den tyske Digtekunst fra
Unatur til Sandhed. Hertil kom, at den fornemme
Lærers elegante Holdning, hans Verdensmandstone,
hans Bekendtskab med Datidens gode Selskab og berømte
Skikkelser, blændede Heine.
Saa rørtes han dernæst af den Godhed, med hvilken
Schlegel tog sig af ham og hans første digteriske
Forsøg. Det er Schlegel, hvem Heine skylder sin
tidlige Indvielse i Versekunstens Hemmeligheder og
hvad der er mere værd: Tilliden til sine Evner og
sin Fremtid.
Allerede i Heines første Prosa-Artikel, den om
Romantiken fra 1820, faar denne Taknemmelighed
et Udtryk i samme Aandedræt som hans romantiske
Trosbekendelse fremføres. Han protesterer her mod den
Mening, at Romantik skulde være «en Mikstur af spansk
Emalje, skotske Taager og italiensk KJingklang*; nej,
Romantiken skal ikke være uklar eller ubestemt, dens
Billeder kan være tegnede med lige saa anskuelige
Omrids som den klassiske Poesis. «Deraf kommer
det,» skriver han, «at vore to største Romantikere,
Goethe og A. W. Schlegel, tillige er vore største
Plastikere.» Og han nævner Goethes Faust og Schlegels
Rom i samme Aandedræt som Mønstre paa plastiske
Konturer, udbryder endelig følsomt: «0, maatte dog
de lægge sig dette paa Hjerte, der saa gerne kalder
sig Schlegelianere!> De, der kun kender Heines Forhold
til Schlegel fra det smudsige Overfald paa den sidstes
Privatliv i Den romantiske Skole, bør mindes om dette
Sted. Det var da ogsaa til A. W. Schlegel at Heine
rettede sine tre første Sonetter. I den ældste takker
han ham for hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
