Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Det unge
Tyskland
Tag nu Heines verdensberømte Digt, først en
Studentersang, saa en Folkevise, gribende og smeltende
ved sin Melodis ømme Forening med Teksten! Den
umiddelbare Efterligning er utvetydig. Æmnet er
det samme, Versemaalet er det samme, ja Rimene
paa enkelte Steder de samme: blitzet-sitzet;
istedenfor an-gethan staar blot Kahn-gethan. Men
hvilken Forskel! Stemningen er kommen til. Først det
personlige Udgangspunkt, det uforklarede Tungsind,
under hvilket Fortælleren ikke kan blive det gamle
Æventyr kvit, saa det øjeblikkelige Syn, det bestemte,
tydelige Billede af Landskabet:
Die Luft ist kuhl, und es dunkelt, Und ruhig
friesset der Rhein, Der Gipfel des Berges funkelt Im
Abendsonnenschein.
Die schonste Jungfrau sitzet Dort oben wunderbar, Ihr
gold nes Geschmeide blitzet, Sie kåmmt ihr goldenes
Haar.
Endelig er Elementet af dæmonisk Lidenskab kommet
til, som de tidligere Bearbejdere af Æmnet ikke
formaaede at nedlægge i det. Heine gengiver her en
elementær dragende Magt, der er beslægtet med den,
som Goethe i Fiskeren har givet Udtryk ved simplere
Midler og med dybere Virkning. Men Goethe skildrer i
Overensstemmelse med sit Væsen den stille, lokkende
Besnærelse, Heine i Overensstemmelse med sit et
lynsnart betagende, uimodstaaeligt Raseri.
Maaske endnu dybere Indblik i Heines kunstneriske
Tilblivelse og i Maaden, paa hvilken hans Fantasi
arbejder med et Æmne, vindes, naar man iagttager,
hvorledes han benytter et i Prosa givet Stof.
Øjensynligt i Henri Beyle’s Bog De 1’amou.r har
Heine fundet de følgende fra Arabisk oversatte
Anekdoter: «Sahid ben Agba spurgte en Dag en Araber:
Af hvad Stamme er du? - Jeg er af den Stamme, svarede
Araberen, i hvilken man dør, naar man elsker. - Du er
altsaa af Asra Stamme? - Ja, ved Kaaba’s Herre! det
er jeg. - Hvoraf kommer det, at I elsker saadan? -
Vore Kvinder er skønne og vore unge Mænd er kyske.»
Fremdeles denne Anekdote: «En spurgte en Dag Arua
ben Hezam af Stammen Asra: Er det sandt, at af alle
Mennesker er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
