Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine
473
I dem, som føler ømmest i Kærlighed? - Ja, det
er sandt, svarte Arua, jeg har i min Stamme kendt
tredive unge Mænd, som Døden rev bort, og som ikke
havde anden Sygdom end Elskov.»
Endelig denne: «En Araber af Stammen Beni-Fazarat
sagde en Dag til en anden Araber af Stammen Beni-Asra:
I tænker, at det, at dø af Kærlighed, er en sød og
ædel Død. Men det er Svaghed og Dumhed. - Du vilde
ikke tale saaledes, svarte den anden, ifald du havde
set vore tilslørede Kvinders store, sorte Øjne med
de lange Øjenhaar og set deres Tænder glimte mellem
deres brune Læber, naar de smiler.»
Deraf Heine’s berømte Der Asra: ^Dagligt gik
den. underskønne*. Han maler først Lokalet, Haven
med Springvandet, hvor de hvide Vande plasker;
saa viser han os Slaven, der daglig staar der, naar
Sultansdatteren spaserer, daglig bliver blegere og
blegere; saa fortæller han hvorledes Fyrstinden en
Aften trænger ind paa Slaven: Dit Navn vil jeg vide,
din Æt, din Slægt ....
Slaven svarte da: Jeg hedder Muhamed, jeg er fra
Yemen, og min Æt er hine Asra, der forbløder, naar
de elsker.
Som man ser, Heine har forsmaaet alle
Forklaringerne. Man nyder disse monumentale Ords
forbavsende Fynd, denne Evne til at hugge Repliken ud
som i Sten. Men gaar man nu dette nærmere paa Klingen,
hvad er saa det aandelige Indhold? Ikke stort mere
end en Sammenstilling af Ordene Elskov og Død,
lakonisk sammentvungne. Det er den Sammenføjning,
der findes i alle Heines Ungdomsdigte som Forbindelse
af Elskov og Kval, Elskov og Forgiftning, Elskov
og Selvmordstanke - den ogsaa hos Musset staaende
Sammenkobling af l’amour og la mort.
Udtrykket er her som i Reglen hos Heine
fyndsprogsagtigt, derfor ikke rigt.
Vi har nu tilstrækkeligt Stof for Øje til at danne os
en Forestilling om Udformningen af Heines poetiske
Stil. Det er da lærerigt at studere den som færdig
og udviklet.
Vi kan tage vort Udgangspunkt i det sidst betragtede
Digt med dets Slutningsfynd. Det er betegnende for
Heine, at her saa lidt som ellers fordyber han sig
i en Følelses indre Uendelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
