Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Det unge
Tyskland
følger Foretagendet, saa føler vi, at den Verden,
vi her iagttager^ ikke er den, vi til daglig Brug
opholder os i, men en, med hvis Love det stemmer,
som strider imod Lovene i vor.
Denne nye Verden er da rent fantastisk, forsaavidt den
staar i Strid med Sandsynlighedslove og Naturlove. Det
er en Verden, hvor selve Galskaben triumferer, og
Digteren lader som var dette ganske i sin Orden. Først
naar Tilskueren betænker hvor vel denne bagvendte
Verden kan ligge, hvor det vel gaar saaledes til,
hvor den politiske Uforskammethed drives i saa stor
Stil og langt fra at staa tilskamme vinder Tillid og
belønnes - føres han tilbage til Virkeligheden, idet
han i denne Verden genkender sin egen, sit eget Hjem,
Athen.
Af de aristofaniske Stykker, vi besidder, foregaar
Fuglene? Frøerne, Freden enten slet ikke eller
ikke helt paa Jorden; det er i Luften svævende
eller underjordiske Skuespil. Det er ogsaa kun
i dem, at Guder forekommer, rigtignok kun for at
gennemhegles, latterliggøres eller gennemprygles. Men
i Virkelighedens Verden aabenbarer de sig ikke;
thi kun i den fantastiske troes der paa dem.
Se en sandan overnaturlig Verden vover Heine som
moderne Digter slet ikke at hensætte, skønt han ikke
kan undvære den. Derfor hans stadigt tilbagevendende,
stadigt fornyede Brug og Misbrug at Drømmen, hvortil
vi neppe hos nogen anden moderne Digter finder et
Sidestykke. Men indenfor Drømmen som Ramme vover han
da ogsaa det Overordenlige, det Aristofaniske.
Som alt berørt: Han ligner Aristofanes i Dybden af
sin Skamløshed og i Højdeflugten af sin Lyrik.
Vel indtager Hentydningerne til Fordøjelsens
Besværligheder og deslige en noget mindre Plads
hos Heine end hos Aristofanes, der jo iøvrigt selv,
som han erklærer, ringeagtede denne Art Komik. Den
duede efter hans Udsagn kun til at fremkalde det
mindst udviklede Publikums Latter. Men der tales
hos Heine hyppigt og undertiden bredt om slige Ting
(bredest i Angrebet paa Piaten) og man sikrer sig
næsten ligesaa ofte mod visse hæslige Insekter hos
Heine som hos Aristofanes.
Skønt Heine selvfølgelig ikke kan føre et saadant
Frisprog med Hensyn til det Kønslige som den gamle
Græker, saa nægter han sig til Gengæld ikke nogen
Hentydning, der kan bøde paa hvad Udtalelserne maa
mangle i Ligefremhed. Nu og da er der næsten ingen
Omskrivning tilstede, og Cynismen, som ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
