Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Det unge
Tyskland
Gives der ej lærde Hunde? Ikke Heste, som kan regne?
. . .......«.*.
Skriver Æsler ej Kritiker? Spiller Aber ej Komedie?
. «........«..
Synger ikke Nattergalen? Er F. Freiligrath ej
Digter? Hvem besang vel Løven bedre end dens
Landsmand, Dromedaren?
En god Del af hvad Bjørnen siger klinger som Satire
over dumt kommunistisk Demokrati. Der er Ordgyderiet
mod Ejendommen: Bjørnene fødes uden Lommer, Menneskene
fylder deres. Og der er Ordgyderiet om Ligheden:
Grundig Lighed! Hvert et Æsel Adkomst har til højest
Embed, Løven derimod til Møllen trave skal med Sæk
paa Ryggen.
Men iøvrigt er det en uskyldig, braadløs Satire, der
rent fantastisk driver Gæk med Kirkeligsindede som med
Kommunister, med Menneskehadere som med Revolutionære,
med Verdensborgere som med Nationale - thi Bjørnen har
Noget af Alles Talemaader. Hvor vidunderlig er ikke
Atta Trolls Prædiken mod Ateismen og dens Udvikling
af sin Gudstro, den, som begynder:
Vogt dig blot for menneskelig Tænkemaade; den
er rædsom; iblandt Menneskene gives ingen, ingen
ordenlige.
Der er et^muntert Dybsind i denne Formaningstale
imod Feuer-bach og Bauer, og et Vid, der er aandfuldt
som Voltaires, men rigere, varmere, i Skildringen af
Skaberguden:
Se didop! I Stjerneteltet paa den gyldne
Herskertrone, verdens vældig, majestætisk, sidder en
uhyre Isbjørn.
Hvilket Lune i Udmalingen af de Bjørnehelgene, der
danser om hans Trone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
