Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine og Aristofanes
495
Dog har Bjørnen nu end noget af alle Partiers
Talemaader, saa har han dog mest af Urtyskernes. Over
dem gaar det i Særdeleshed ud. De velslikkede
Bjørnejomfruer minder om tyske Præstedøtre; den
yngste Bjørneunge slaar Kolbøtter som selve Massmann
og er som han den hjemmefødte Dannelses Blomst, har
aldrig kunnet lære noget andet Sprog end Modersmaalet,
hverken Græsk eller Romersk.
Saaledes fører Heine ad vildt fantastiske Omveje
altid Læseren tilbage til sit Fædrelands Virkelighed.
Aristofanisk er ogsaa i denne Henseende Stedet, hvor
det regner, og der raabes: Seks og tredive Konger
for en Paraply! og Stedet, hvor man atter er kommet
i Ly, og det hedder: Seks og tredive Konger for en
Slaabrok!
Aldeles aristofanisk er endelig det undertrykte Sted,
hvor Fuglen Hut-Hut fortæller om hvorledes Salomon
og Balkis giver hinanden Gaader at gætte efter Døden:
Hvem er vel den største Pjalt mellem alle
tyske Pjalter, der i alle seks og tredive tyske
Forbundsstater lever?
Balkis, til hvem Spørgsmaalet stilles, sender Lønbud
rundt i alle tyske Riger og Lande, men saa ofte hun
forkynder Salomon Fundet af en ganske ualmindelig
Usling, lyder Svaret:
|Barn! der er en endnu større!
Og det udvikles som det Mærkelige ved Tyskland,
at saa tit man tror at have opdaget den største
Usselryg dér, saa opstaar der en endnu større: Intet
Fremskridt er saa sikkert som det, der finder Sted
i den almindelige Pjaltethed. Igaar endnu syntes
X. den største Pjalt; idag er han kun en Underpjalt
i Sammenligning med N. N. Det er et Bevis paa Heines
kunstneriske Rigdomsfornemmelse, at han i Digtets
endelige Udformning har vraget et saadant Middel til
at ramme sine Modstandere én for én paa den morsomste
Maade.
Endelig er der ogsaa i den rent literære Satire
en*ikke ringe Lighed mellem Fremgangsmaaden hos Heine
og hos Aristofanes. Et Eksempel er Satiren over den
schwabiske Digterskole i Atta Troll: Katten i Heksens
Hytte, som er en forvandlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
