Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Det unge
Tyskland
Schwaberdigter, der vil blive til Menneske igen,
dersom en ren Jomfru kan læse Gustav Pfizers Digte
i Sylvesternatten uden at falde i Søvn. Et andet
Eksempel er Satiren sammesteds over disse letpudsige
Linjer af Freiligrath’s Negerkongen med deres
urimeligt søgte Lignelse:
Ud af det skinnende hvide Telt gaar sort en fyrstelig
Neger, en Helt. Slig træder af skinnende Skyers Port
Maanen ud, formørket og sort.
Det er et Digt om en Negerkonge, der fanges, kommer
til Europa, maa tromme udenfor en Cirkus, tænker paa
sin fordums Storhed og trommer sin Tromme itu. Men
at den sorte Mand i Teltaabningen skal ligne Maanen
mellem Skyer, er unegtelig komisk.
Hos Heine hænger den røde Tunge ud af Bjørnens sorte
Gab som Maanen viser sig mellem hvide Skyer. Og i
Digtets Slutning træffer Heine i Jardfn des Plantes
en Neger, der passer Dyrene, og der aabenbarer sig
for ham som den Freiligrath’ske Negerkonge, der har
giftet sig med en hvid Kokkepige fra Elsass, hvis
Fødder minder ham om Elefanternes i hans Hjemstavn og
hvis Fransk klinger i hans Øren som Negersprog. Hun
har givet ham saa godt at spise, at han har faaet sig
en lille rund, sort Maane, der træder frem af hvide
Skyer.
Ikke mindst endelig spores der noget Aristofanisk
i den hensynsløse og drøje Satire over Piaten i
Rejsebilledernes sidste Del. Ja endog visse lystige
Fif i den literære Strid er fælles for den græske
og den tyske Komiker. I Frøerne faar Æschylos
under Væddekampen med Euripides, hvem Aristofanes
forfølger med sit Had, et Omkvæd, der omtrent er
enstydigt med «fordærvede sit Vers», til at passe
ind i Alt, hvad Euripides anfører af sig selv. I
Rejsebillederne hævner Heine sig paa Piaten ved at
lade Hyacinth afvekslende hefte Ordene «forfra» og
»bagfra til dennes Vers, og underkaster dem derved
den ondskabsfuldeste Forvanskning.
Den aristofaniske Komedie er som en udspændt Hvælving,
bedækket med storstilede Fresker - Heines Komik er
sammenlignet med dens hvad overfor Fresker omhyggeligt
udførte Staffeli-billeder er. Der er Lys og Plads i
hint græske Lystspil som JL Michelangelo’s sixtinske
Kapel: Alt er her som i Capella sistina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
