Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVIII. Partitagen i Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Partitagen i Poesien
505
XVIII
Borne og saare Mange efter ham har fældet den Dom
over Heine eller villet fælde Heine med den Dom, at
det ikke var ham Alvor med Noget. Ser man bort fra det
Mindre og Uvigtige, beror Bornes Vrede i Grunden paa,
at Heine ikke synes ham at ville tage Parti. Selv var
han, saa godt som man i hin uparlamentariske Tid kunde
være det, Partimand til det Yderste i Literaturen.
I vore Dage udnyttes gerne i konservativ Mening den
Sætning, at Kunsten er sit eget Formaal; i hin Tid
var man fortrolig med den Tanke, at den skulde tjene
Livsformaal, og altid føler man i Datidens tyske
Digterværker, de være nu af større eller ringere
Værdi, hvad det er, som har trykket deres Frembringer
Pennen i Haanden. Men selv saa stærkt maalforfølgende
Poeter som Heine var Datidens Overbevisningsmænd (som
Borne) ikke maalforfølgende nok. Og man brugte mod
ham Udtrykket <Vel et Talent, men ingen Karakter*, de
Ord, han gør sig saa ubarmhjertigt lystig over i Atta
Troll, hvis Fortale allerede spøger med den Trøst,
som for Mængden ligger i den Lære, at de brave Folk
vel i Reglen er slette Musikanter, men at til Gengæld
de gode Musikanter er Intet mindre end brave Folk. Thi
Bravhed og ikke Musik er dog Hovedsagen her i Verden.
Andensteds gør Heine gældende, at det i Reglen er et
Tegn paa Indskrænkethed, naar man af den indskrænkede
Mængde straks bliver stemplet og udtrykkeligt
fejret som Karakter: det beror paa, at en snever og
overfladisk Livsbetragtning, der altid bliver sig
selv lig, lettest udgrundes af Mængden.
At Heine efter sit hele Anlæg ikke var nogen Aand
med stoisk Fasthed, det er klart. Men ser man bort
fra den Omstændighed, at han i visse givne Tilfælde
har vist Karakterløshed, saa er Spørgsmaalet, ført
tilbage til sit Princip, i Grunden dette, om Digteren
bør tage Parti eller ej.
Netop paa den Tid, da Heine i Atla Troll spottede dem,
der i deres Ivren for Livsformaalene troede at kunne
erstatte Talent med Karakter, blev der i den tyske
Poesi for Alvor kæmpet angaaende det Spørgsmaal, om
Digteren burde tage Parti eller tage sit Stade over
alle Partier. I Efteraaret 1841 opstod Atta Tro//,
der gør saa mange Løjer med Freiligraths Ungdoms-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
