Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XVIII. Partitagen i Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 Det unge
Tyskland
digte; i November samme Aar skrev Freiligrath, der
hidtil mest havde gjort sig bekendt ved østerlandske
Digte i Hugo’s Stil og som kort forinden havde
modtaget en Aarpenge af Kongen af Prøjsen, i et Digt
Fra Spanien over den skudte Diego Leon disse Linjer
om Digteren som saadan: Han bøjer Knæ for Helten
Bonaparte og hører med Vrede Enghien’s Dødsskrig; thi
Digteren staar paa en højere Varde end paa Partiets
Tinder. Herimod rettede Georg Herwegh i Digtet Parti
(til Ferdinand Freiligrath) et Svar, i hvilket den
mest slaaende Strofe er denne:
Parti l Hvem skulde ej Partiet ære,
som hidtil alle Sejres Moder var!
Kan Digtren sligt et Ord i Agt erklære,
som Alt, hvad der er herligt, avlet har.
For eller mod, hver den, som Mand er vorden!
og Løsnet være: Slave eller fri!
Selv Guder fra Olymp steg ned paa Jorden
og tog med deres Guddomskraft Parti.
Da saa Herwegh et Aars Tid derefter i sit Digt Daett
der Pensionirten haanede Freiligrath for den ham
tildelte Aarpenge, «In validepensionen >, gav den
Angrebne som bekendt Kongen af Prøjsen Pensionen
tilbage, gik over til den politiske Digtning og
udviklede sig saa hurtigt til Radikal og Revolutionær,
at han ved Udbruddet 1848 stod som det tyske Folks
mest fremragende Revolutionsdigter. Freiligrath gav
altsaa Herwegh Ret. Dog dette beviser endnu ikke,
at han havde det.
Spørgsmaalet om og hvorvidt Digteren bør tage Parti,
er meget sammensat. Først paa Grund af det Mangetydige
i Ordet Parti. Heine og Borne, Freiligrath og Herwegh
har til forskellige Tider taget Ordet i forskellig
Mening.
Ved at sværge paa et indskrænket politisk
Partiprogram, en social eller religiøs Lære, vil
Digteren, selv om han er en meget snever Aand, kun
tabe. Hvor er det muligt, at hans Idealer nøjagtigt
skulde falde sammen med Partiformaalene i deres
indskrænkede Bestemthed! Thomas Moore var Whigdigter,
Walter Scott Torydigter, fordi ingen af dem var store
Aander, saa store Talenter de end var. Byron gravede
dybere end de begge og end begge de politiske Partier
- imidlertid føler Enhver instinktivt Urimeligheden af
at sige, Byron ikke som Digter politisk og religiøst
har taget Parti. Han har gjort det i end højere Grad
end Schiller, der heller ikke i politisk Henseende
kunde regnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
