Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Immermann 511
skellige af Datidens literære Personer og Tilstande,
blandt Andet gav de i østerlandske Former digtende
Poeter en Snert, af hvilken Piaten følte sig ramt og
som fremkaldte hans dramatiske Satire Der romantische
Oedipus og derigennem atter Heines Svar.
Det var et mærkeligt Træf, at Piaten i sin
Ubehændighed skulde med ét Slag stemple de to Mænd som
Romantikere, der hver for sig har bidraget deres, og
mere end Piaten selv, til at bringe en ny Aand og en
ny Kunst til at vikle sig ud af det romantiske Svøb,
idet de hver paa sin Vis er blevne Grundlæggere af
moderne Digtning.
Karl Immermann (født 1796) var et Aar ældre end
Heinrich Heine, Søn af en streng, regelret Embedsmand
i Magdeburg, selv en fast og paalidelig! udviklet
Personlighed, tidligt præget af den gammelprøjsiske
Aand, af hvilken der hos Heine ikke fandtes Spor. De
var Modsætninger næsten i Alt.
Immermann deltog som Frivillig i Slaget ved Waterloo,
drog med Hæren ind i Paris, fik sin Afsked som Officer
og studerede Lovkyndighed i Halle, hvor han med sin
strenge Retsfølelse kom til at lægge sig ud med den
mægtige Studenterforbindelse Teulonia, der havde
anmasset sig en Art moralsk Overhøjhed over alle
de Studerende, vilde hævde den sædelige Renhed ved
Raaheder og viste sig lige herskesyg og brutal. Mod
denne førte han en flere-aarig Kamp. Gentagne Gange
maatte han anraabe Statsmagten’ om Hjælp i Anledning
af de Krænkelser og Forfølgelser, for hvilke han
derfor gjordes til Genstand. Følgen var, at han af
det herskende Parti blev lagt for Had som Angiver -
og det saa meget mere som det politiske Bagstræv
uden hans Skyld tog Anledning af denne Modstand
mod nedarvet Uskik i Studenterforbindelserne til at
fortrædige og undertrykke disse. Immermann var fra da
af en isoleret Skikkelse. Meget i hans Væsen, meget
af det Tørre og Sære har sin Rod i dette Forhold. For
Stolthed og Selvfølelse var denne Afsondrethed desuden
den gunstigste Jordbund.
I 1819 blev Immermann ansat som juridisk Embedsmand
(Divisionsauditør) i Byen Munster i Westphalen, en
gammel strengt katolsk Provinsby, i hvilken han fra
først af følte sig uensartet med Alle og Alt. Men her
lærte han efter kort Tids Forløb den Kvinde at kende,
som blev Skæbnen i hans Liv.
Elisa von Lutzow var oprindeligt dansk. Hun var gift
med Brigadekommandøren Adolph von Lutzow, den berømte
Fører for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
