Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Det unge
Tyskland
det af Korner besungne Friskarekorps, men født
Grevinde Ahle-feldt-Laurvig fra Tranekær paa
Langeland, dengang 29 Aar gammel og efter de
Samtidiges Vidnesbyrd henrivende ved Ynde,
Anstand, Sjæl og i al Fornemhed hjertevindende
Personlighed. Fra sin tidligste Ungdom havde hun gjort
et dybt Indtryk paa de Mænd, der kom indenfor hendes
Kres.
Hun var vokset op som den formentlige Arving til store
Rigdomme, men i ulykkelige Familieforhold; Faderen
og Moderen var blevne fremmede for hinanden og levede
fra hendes fjortende Aar adskilte. Grev Ahlefeldt, en
Yndling af Frederik den Sjette, var en fornøjelsessyg
Pasjanatur med et vekslende Harem; en Musik- og
Teaterven, der havde et fast Kapel og holdt tyske
og franske Skuespiltrupper paa Tranekær, saa gæstfri
og tankeløs ødsel, at selv hans Formuesforhold ikke
forslog til denne Ødselhed. Anledningen til at Elisa
lærte Immermann at kende, var den, at hun behøvede
retskyndig Hjælp, da hendes Fader ikke blot holdt
hendes Mødrenearv tilbage - Moderen var død 1812 -
men end ikke vilde udbetale den hende tilsikrede
aarlige Rente.
Længe havde Grev Ahlefeldt negtet sit Samtykke til
sin Datters Forbindelse med den uformuende og endnu
ubekendte fremmede Officer. Han gav det endelig
i Aaret 1810, og da 1813 paa Frederik Wilhelm
IU’s Opfordring den prøjsiske Ungdom .med levende
Glæde greb til Vaaben og Lutzow dannede de sorte
Jægeres navnkundige Frikorps, saa fandt Lutzowerne,
«den vilde, forvovne Jagt», deres Valkyrie i Chefens
dejlige Hustru, der af den hele Skare blev tilbedt som
et højere Væsen. Elisa, der fra Barndommen af synes at
have talt Tysk, følte sig paa tysk Grund ganske som
Datter af sit nye Fædreland og gik fuldstændigt op i
dets Skæbner. Hun begejstrede de Tapre, plejede med
heltemodig Udholdenhed de Saarede, var de ypperste
unge Mænds Fortrolige, deres Hjælp og Trøsterinde,
og efter en Sejr bragte man altid hende den fineste
Del af Byttet. Den Løjtnant, der efter Slaget ved
Belle-Alliance først steg ind i Napoleons erobrede
Vogn, bragte hende endog et Par Handsker og et Par
Glas af Kejserens som Erindring.
Efter Fredsslutningen boede hun med sin Mand i de
forskellige Byer, til hvilke han blev forsat, fra
1817 af i Munster, hvis stive, smaalige, dumfromme
Væsen vel var hende forhadt, men hvor hun som overalt
samlede en begejstret Kres om sig, der glædede sig
ved hendes ualmindelige Skønhedssans og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
