Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Immermann 519
at jeg med mit Sværd og med Hemmeligheden om Domstolen
staar som en Nar dér i Skriverens Skrifter, og
Narrestreger blev, om jeg ikke tager fejl, de Ting
kaldte, ved hvilke mit Hjerte hænger. Jeg vil nu
gerne klare, hvad for en Sammenhæng det har med de
Narrestreger.* Og han udvikler, hvorledes han lige
fra han kunde tænke, har set, at efter Ulykker som
Haglvejr, Oversvømmelser, Misvækst eller Kvægpest kom
der til Sognet nogle af «de Herrer, der forstaar sig
paa Skriveri og paa at vide det bedre end de Folk,
hvem Sagen angaar*; de optegnede Ulykken bagefter,
men var aldrig tilstede for at afhjælpe den, og naar
der siden blev sendt nogle Penge, kom disse aldrig i
de rigtige Hænder: «Forbavsende underlig var især én
Sag. Undertiden gjorde en Herre fra Skriveriet mange
Ting iblandt os Bønder, hvorover vi maatte le højt,
og saa kom en saadan Herre et Par Aar efter kørende
med Fire gennem Egnen og havde en Mine som havde han
hjulpet med ved Verdens Skabelse, og havde alleslags
brogede Baandstumper foran i Kjolen. Som jeg nu
betragtede alt dette med mine enfoldige Tanker, mente
jeg tilsidst, at de Herrer fra Skriveriet egenlig kun
hjalp os Bønder lidet og egenlig heller ikke vilde
det, men bare skrive og lidt efter lidt skrive sig
til en Vogn med fire Heste .... Og saa tænkte jeg,
at et ordenligt Menneske altid kommer gennem Verden,
naar han agter paa Vejr og Vind og ser paa sine
Fødder og i sine Hænder og holder redeligt sammen med
sine Naboer .... Og først vænnede jeg mig selv af med
Tanken om Hjælp udefra, og betalte mine Skatter og bar
mine Byrder . . . og siden vænte jeg ogsaa" Folkene
rundt om dertil. De tog Eksempel af mig, og saadan
kom mange Sager, angaaende hvilke man andensteds
gjorde stort Hallo, ikke udenfor vore Markskel
......Og da Sagen først var i Gang, saa afgjorde
vi Alting
imellem os. For over Mit og Dit og hvem den Mur og
den Engstrimmel tilhører, kan man let nok blive klar
med sin Bondeforstand. Og naar der er gjort Indbrud,
saa kender næsten altid Landsbyen Tyven, skønt det
rigtignok ikke lader sig strengt bevise, hvorfor da
ogsaa saadan en udpeget Slyngel gaar ganske frækt
og forsmædeligt omkring og glæder sig ved sit Bytte,
som den Bestjaalne ikke faar igen. Saa haandhævede vi
da Retten i al Fredsommelighed, og Ingen kunde gøre
os noget derfor, for vi gjorde Ingen nogen Fortræd;
vi omgikkes kun ikke med den, som var uretfærdig og
fræk, naar vi havde lyst Bannen over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
