Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Det unge
Tyskland
hed .... men rokket, drevet ind paa falske
Formodningers Bane, er den Afsind, der gaar
Domkirker forbi uden at se dem og omvendt anser
Muldvarpeskud for Alpetoppe.» Disse Ord er dybe,
fordi der heri er en saa sand Særskildring af
en Følelse, der helt bunder i det Ubevidste. Hos
Heine var Elskovens Sjælehistorie simpel; naar han
klager, er det altid over Troløsheden som en med
Bevidsthed gjort Uret. Immermann har her angivet
det Natte-vandreragtige i Følelsens Bevægelser, den
Søvngængersikkerhed, som den uberørt af forstyrrende
Magter har.
I det Store som i det Fine er da denne første
Bondefortælling lødig Poesi. Det Romantisk-Fantastiske
spiller ind over dens Omkres: allerede den hemmelige
Rettergang, Karl den Stores Sværd, Sværmeriet for
gamle Skikke er romantiske Træk, ja selv Lisbeths
fantastiske Afstamning, at denne sandru unge Sjæl
skal være den løgnagtige Munchhausens uægte Datter,
røber, hvorledes Fortællingen gror ud af en romantisk
Fortidsliteratur. Men netop derved betegner den
des mere slaaende den møjsomt og dog kraftigt
fremskridende Fortætning, under hvilken en moderne
Virkelighedssans for det Folkeligtsunde fremgik af
den nærmest foregaaende Tids vilkaarlige Fantasteri.
Det viser sig med Immermann som med Daniel Defoe,
Abbed Prévost, Wessel, Ghamisso, Bernardin de
Saint-Pierre, at et enkelt Bind er nok til at bevare
en Forfatters Navn gennem Tiderne, selv om alt det
meget Øvrige, han har skrevet, hurtigt er gaaet helt
i Glemme. Af Immermann har i Grunden intet Andet
holdt sig. Han har skrevet spøgefulde Heitedigte
som Talt f å nichen, der i sin Tid vakte Bifald og
nu er ulæselige. Han har skrevet Arbejder, der for
deres Tid maa betegnes som fortjenstfulde, men som nu
tæres af Møl og Rust, saaledes Dramet Merlin (1831)
i smukke Vers, et stort romantisk Opus, uheldigt
Modstykke til anden Del af Goethe’s Faust, eller
som den historiske Tragedie, der først havde Titlen
Das Trauerspiel in Tirol, senere fik Navnet Andreas
Hofer. Af disse Skuespil er det sidste det bedste,
grundet som det er paa Immermanns Barndomsminder om
den store Kamp mod Franskmændene i Tirol og digtet
med Evne og Vilje til sanddru og upartisk Skildring
af de to saa ulige, med hinanden kæmpende Folkefærd
og deres modsatte Kultur. Som Stykket i sin ældste
Form forelaa (1826), som det er kritiseret af Borne
i hans Dramaturgische Slatter og spottet af Piaten
i Der romantische Oedipus, er det interessant, sært
som en Bastard,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
