Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Immermann
523
avlet af Kleist’s Genius med Schillers
Muse; thi det minder paa én Gang ved Heltens
Beskaffenhed om Schillers Wilhelm Tell og ved
Kærlighedshistorien mellem Franskmanden og
Tyrolerinden med dens rædselsfulde Udgang om
Kleists Die Hermannschlacht. Men dets Mangel paa
dybere gaaende, gribende Oprindelighed gjorde
det udygtigt til et langt Liv, og da Immermann
endelig i 1831 underkastede det en Omarbejdelse,
som borttog Alt, hvad der havde vakt Anstød og
fremkaldt Modsigelse, hele Kærlighedsforholdet
og det (ligeledes om Kleist erindrende) Træk
med Sværdet, som Englen bringer Hofer tilbage i
Drømme - skar han selv Hjertet ud af Livet paa sit
Drama. Allerede af Stolthed burde han have holdt
paa den Figur, Piaten havde haanet som den skændige
«Ægteskabsbrudsilbrevsmordbrandstyrolerinde».
Det var et usaligt Spil af Omstændigheder, der
bragte to frihedselskende Mænd som Immermann og
Piaten og to saa sjældne Aander som Piaten og Heine
til at optræde som bitre Fjender af hinanden. Hvad
der gav Anledning til den literære Fejde, til de
plumpe og stygge Udfald mod Immermann og Heine i Der
romantische Oedipus og til Immermanns Gensvar Der im
Irrgarten der Metrik umhertaumeln.de Cavalier samt
til Heine’s tilintetgørende, allerede ved Stanken
dræbende Udfald mod Piaten i Reisebilder, det var
en saa ussel Bagatel, et saa ubetydeligt (om end
haanligt) Distichon af Immermann, at der udfordredes
en Selvfølelse og et Krigshumør som Platens for at
en Kamp, ført med forgiftede Vaaben, skulde opstaa
deraf.
Platens Breve lærer En, hvor nær han tog sig de to
Linjer af Immermann i Reisebilder, som kunde møntes
paa hans Ghaseler og hvor besluttet han var paa at
tage den mest hensynsløse Hævn. Saa stor og sikker
Piaten var, rent som Kunstner betragtet, og saa
mandigt hans Karakter aabenbarer sig i hans politiske
Frihedssværmeri, saa røber dog Maaden, hvorpaa han gik
tilværks mod de Mænd, der havde forgrebet sig paa ham,
en Selvbeundring, der virker pinligt ved sin Slaaen ud
i Pral, og en Raahed, der dels er Standshovmod, dels
den Saarede For-fængeligheds Hensynsløshed. Platens
Brev fra Rom af 18. Februar 1828 viser, at han i
Virkeligheden slet ikke kendte Immermanns Sørgespil
fra Tyrol, som han forud var fast besluttet paa at
angribe. Den romantiske Oedipus var næsten færdig,
da Piaten skrev til Fugger: «Især maa du meddele mig
noget af Immermanns Andreas Hofer, noget af Handlingen
og noget pikant Vrøvl.
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
