Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegelianismen
527
En daarlig Fortæller var denne Taler, men
en ualmindelig Tænker og Forklarer. Vistnok
var Kunstudtrykkene, han anvendte, dunkle,
denne besynderlige Ordbrug, hvor an sich skulde
betyde «efter sit Anlæg* og an and fur sich den
udviklede Eksistens, men man vænnede sig til den,
og det var da snart, som svævede man over Jorden i
udskelnede Tanker, saa fortyndede og saa sindrigt
fuldstændiggørende hinanden, at Dialektiken i Platons
Parmenides syntes ufin i Sammenligning med denne
Dialektik, snart var det som trængte man stedse dybere
ind i stedse mere jordiskvirkelige Æmner. Talerens
Stemme blev stærkere, det Blik, hvormed han saa sig
omkring, blev frit og sikkert, naar han med fyndige
Ord særtegnede en Tankebevægelse, en Tidsalder,
et Folk eller blot et mærkværdigt Menneske som
f. Eks. hin Rameau’s Brodersøn, der uden Navns
Nævnelse er særmærket i Fænomenologien.
Begynderen, der hørte den berømte Tænker uden
nogetsomhelst oplysende Eksempel udvikle de almene
Begreber, som var fælles for Alt i Naturens og Aandens
Verden og som derfor sagdes at bære Natur og Aand
i deres paa én Gang hemmelighedsfulde og metodisk
sammenflettede Net, kunde vel føle sig fristet til
at løbe sin Vej, eller dog til .ikke at komme igen.
Men han kom igen; thi snart fængslede det møjsomme
Foredrag ham, og snart gjorde han de første
Fremskridt. Det var nu og da som om et Tankelyn
oplyste Mørket. Tilhøreren saa, at det efter Talerens
Opfattelse ikke her drejede sig om et System som
andre Systemer, om en dybere eller mere omfattende
Undervisning end anden Undervisning af beslægtet Art,
men at denne Mand betragtede sig som Forkynder af on
helt original Videnskab, der omfattede Tilværelsen,
forklarede Alt, Gud og Verden, og afsluttede Alt,
da alle tidligere Tænkeres Tanker var optagne i
hans System som alle lavere Dyreformer er optagne
i det menneskelige Fosters Udviklingstrin; alt
Tidligere stræbte og sigtede mod ham, alle tidligere
Bestræbelser var fuldendte med ham, saa der fra nu
af kun kunde være Tale om en nøjere Udførelse af de
enkelte Partier i det store givne Grundrids.
Fra nu af var Tilhøreren under Fortryllelsen. Selve
Kunstordenes Dunkelhed var en Tiltrækning mere;
Vanskelighederne ansporede; det blev en Æressag
at forstaa, en Livssag at forstaa. Og med hvilken
Henrykkelse forstod man!
Ja, man forstod det: Hele denne Sanseverden var
kun Skin:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
