- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
533

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XX. Hegelianismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hegelianismen
533

Ban og Forbud. (Karl Gutzkow: Ruckblicke aaf mein
Leben. S. 135.)

Der foresvævede dem en i Hegelsk Aand gennemført
Ny-hellenisme.

Det betød da for dem ikke stort, at Hegel som Olding
var endt i den stiveste prøjsiske Konservatisme
eller at den Hegelske Retsfilosofi godkendte
alle de bestaaende Institutioner som Helligdomme
og underkendte de ypperste etiske Ideer som
Afgudsbilleder. Han havde undervurderet Styrken af
Datidens videnskabelige Tvivl.

Hvor mange Institutioner havde vel et normalt
Datidsmenneske tilbage som Genstande for Ærefrygt og
Tro? Højst disse fire: Kongedømmet, Kirken, Ægteskabet
og Ejendommen. Med Hensyn til dem er Hegels Lære
denne:

Han hævder ikke Kongemagten som Borgen for
Uafbrudt-heden af store politiske Planers
Gennemførelse, nej Monarken er ham kun den af Tanken
fordrede øverste Tinde paa Statsbyg-ningen, ligesom
Prikken over i’et - dette rent følgestridigt,
thi ellers er altid hos Hegel det Subjektive
(Personlige) kun en Virkekraft, som atter ophæves;
Monarken burde følgestrengt her gaa op i Statens
Suverænitet. Kongedømmet hævdes af ham da kun ved
en Indrømmelse til det Bestaaende. Hvad Under at der
fandtes en følgende Slægt, som drog Slutninger deraf!

Med Hensyn til Kirken foretog Hegel den Bevægelse, der
senere blev udført af hans Lærling Cousin som Minister
i Frankrig. Han tillod sine Tilhængere af Højre som
Goschen at paavise hans Filosofis Overensstemmelse
med Bibel og kirkelig Kristendom, ja overroste
Goschens Strøtanker i sit Tidsskrift. Han, der som
Yngling i sine Breve til Schelling havde angrebet
Kants Filosofi af den Grund, at den lod sig anvende
i Rettroenhedens Tjeneste, han, der havde besvoret
Holderlin aldrig at slutte Fred med Dogmer, drev nu
i sin Religionsfilosofi det tvetydige Spil at gøre
ethvert Dogme til Sindbillede paa en Tanke og saa lade
Dogmet blive staaende med den Vending, at det udtalte
samme Sandhed som Videnskaben, kun i Forestillingens
Form. Hvad Under, at Eleverne drog Slutninger deraf!

Hvad Ægteskabet angaar, da opfattede Hegel det
blot som en væsenlig Omstændighed ved Familien,
ligeberettiget med Familie-Ejendommen omtrent. Ad
hvilken Vej det stiftedes, var mindre vigtigt; at
Forældrene ordnede det, ansaas endda for den sæde-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free