Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXI. Den nye Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye Gruppe
539
Da den lille blege, magre og blonde Gutzkow
ikke stort mere end tyveaarig indfandt sig hos
sin tretten Aar ældre Herre og Mester med en
sky Ærefrygt, som han selv har sammenlignet med
Studentens for Mefistofeles-Faust i første Del af
Goethes Drama, traf han en Mand med brede Skuldre,
kraftig Brystkasse og mørkt Haar, hvis glatragede
Ansigt lignede en romersk Gejstligs. Om Munden med
dens stygge gule Tænder spillede et satirisk Smil;
det nærsynede Blik bag Brillerne havde noget paa
én Gang Trodsigt og Højtideligt. Hans Sindelag
syntes voldsomt, hans Vilje ubøjelig. Udtrykket i
hans Miner kunde blive faunagtigt i sin Lystenhed,
naar han talte om en eller anden erotisk Bog, og
dog afskyede han Goethes Verdslighed i lige saa høj
Grad som hans Ligegyldighed for Politiken, og hyldede
kritikløst Mænd og Særsyn, der for ham stod som det
Gaadefuldes Repræsentanter. Hans Væsen var en ægte
præstelig Blanding af Ironi og M}7stik. Han elskede
Voltaire og sværmede for Gorres.
I Begyndelsen gik Samlivet og Samarbejdet mellem
Mester og Lærling godt. Gutzkow, der snart levede
i en, snart i en anden af Byerne i Nærheden af
Stuttgart, anmeldte ufortrødent de Bøger, som han
i pakkevis fik tilsendt af Menzel. Han lærte snart
at træffe den raske, affejende Journalisttone,
og Alt var i Orden. Det er selvfølgeligt, at de
Ungdomsskrifter, han selv nu udgav, fandt en mere
end overbærende Bedømmer i Menzel. Og dog var disse
Bøger svage nok. Briefe eines Narren an eine Nårrin
er humoristiske Udgydelser uden Originalitet i en
Stil, der halvvejs efterligner Jean Paul og halvvejs
Heinrich Heine, og Maha Guru, en Guds Historie, der
foregaar i Thibet og skildrer et Menneskes sjælelige
Tilstand, der vælges til Dalai-Lama og altsaa anses
for Gud, er et nu ulæseligt Fantasteri. Ikke desmindre
valgte Menzel, da han anmeldte denne Bog, blandt de
Vignetter, der plejede at afveksle paa Numrene af
hans Blad, en Laurbærkrans, og lod to Gange Gutzkows
Navn sætte ind deri.
Gutzkows Mening med Maha-Guru. var at vise hvorledes
den Gud, der troes menneskevorden i Dalai-Lama,
overvindes af Mennesket i ham, saa den falske
Guddom stilles i Skygge af Menneskets sande Adel,
sande Guddommelighed. Men Bogen var desuden ment
som en filosofisk-satirisk Roman i gammel Stil,
der under en fremmed Maske sigtede til hjemlige
Tilstande. Gudsvælden i Thibet skulde minde om
Kirkevælden i Europa, Thibets mange-
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
