- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
552

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

552 Det unge
Tyskland

Rosenkranz og Trendelenburg,
Hegelianere og Antihegelianere, sig for al
Medskyld. Embedsmandssjælen i dem fortrød. De kappedes
om at lægge Gutzkow saa langt fra sig som muligt.

Heine, der ikke var af dem, som i en snever Vending
taber Modet eller Hovedet, og som dels paa Grund af
sit Ry, dels paa Grund af den personlige Sikkerhed,
hans Ophold i Udlandet gav ham, kunde tage sig
Banstraalen lettere end de andre, svarede paa det
Forbud, der ramte hans Bøger, med en Skrivelse af
28. Januar 1836 rettet til Forbundsdagen og holdt i
en højtidelig Stil, over hvilken han straks efter
privat i et vittigt Brev til sin Forlægger gør
sig lystig. Han udtaler her sin Forbavselse over
at være bleven dømt uden Forhør og uden at have
havt Lejlighed til noget forudgaaende Forsvar,
og foreholder Forbundsdagen, at saaledes bar ikke
det hellige romerske Rige sig ad overfor Dr. Martin
Luther, med hvem han vel ingenlunde sammenligner sig,
«men Eleven beraaber sig gerne paa Mesteren^. Hvad
han vil nedlægge Indsigelse imod, er dog især det,
at Nogen skal anse hans nødtvungne Tavshed nu (som
han naturligvis i sit stille Sind var fast besluttet
paa snart at bryde) for en Indrømmen af strafværdige
Øjemed eller endog for en Fornegten af hans tidligere
Skrifter. - Til Laube, hvis Holdning da endnu ikke
var ham bekendt, skrev han samtidigt, at man, hvad
det Politiske angik, foreløbig kunde gøre saa mange
Indrømmelser, det skulde være, da de politiske Former
var ligegyldige, saa længe Kampen om de højeste
Livsprinciper var uafgjort, men at paa den frie
Drøftelse af Religion og Moral maatte de holde, da det
ellers var ude med al protestantisk Tænkefrihed. Vi
har set, at Laube, da det nu var nødvendigt at stikke
Piben ind, foretrak at stikke alle Piberne, politiske,
religiøse og moralske, ind paa én Gang.

En lille Trøst for de af Angiveriet Ramte var det, at
Angiveren ikke døde i Synden. Heine skrev Ueber den
Denuncianten og Borne Menzel der Franzosenfresser,
der med Rette anses for hans vittigste og mest
hjertevarme Skrift.

Værst for Menzel var dog Heines Angreb, fordi denne
med hele sin tigeragtige Kraft kastede sig over ham,
saa der ikke blev mere tilbage af ham end en latterlig
Byldt.

Heine viser, hvor godt Menzel har passet Tiden til
sit Angiveri, en Tid, da Bevægelsespartiets Høvdinge
dels var landflygtige, dels forstummede, dels sad
godt gemte bag Slaa og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free