- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
561

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gutzkow, Laube, Mundt
561

Brøde i et Jagthus paa Muskau. For en Celle fik han en
Sal; istedenfor et Vindve under Loftet otte Vinduer,
der aabnede sig mod tre Himmelegne. Ja endog en kort
Spaseretur i den verdensberømte Have blev ham daglig
tilladt. Han kunde læse og skrive saa meget han vilde;
hans Hustru delte hans Fængsel med ham. Fra da af
optræder han politisk yderst maadeholdent, ja da han
i 1848 vælges ind i den tyske Nationalforsamling,
slutter han sig ikke til det republikanske men til
det «arvekejserlige» Parti.

Laube begynder i Literaturen som en Elev af
Heine. Hans Reisenovellen (en lang Række Bind) er
’umiddelbare Affødninger af Reisebilder; men særegent
for ham er det, at Paavirkningen fra Heine stadigt
krydses med Paavirkning af Heinse. Fra Heine tager
han Stilens Kaadhed og Esprit, fra Heine stammer
tildels ogsaa det hos ham undertiden ret ubehagelige
personlige Lapseri; men fra Wilhelm Heinse, som
han i højeste Maade beundrede og hvis Værker han
udgav, stammer den uforblommede Sanselighed, der er
en formelig Dyrkelse af Kvindens ydre Skønhed, og
som altid tager Munden fuld. Kun at denne Dyrkelse
af kvindelige Former og Farver, dette Sværmeri
for det Kødelige hos Heinse er mere oprindeligt,
mere troskyldig bakkantisk, mere oprigtig religiøst,
medens man hos Laube stundom saares af en vis Raahed,
stundom føler Tilbøjeligheden til at ærgre den gode
Borger, stundom stødes af en Art næsten personligt
Praleri med K vin debetvinger- Evner.

Da Laube som gammel Mand begyndte at udgive sine
Ungdomsskrifter paany, blev den nye Slægt forbavset
over Smagløsheder hos ham, som nogle og fyrretyve
Aar tidligere havde tiltalt Datidens Ungdom, og
mangen En istemmede da den strenge Dom, som Emil Kuh
kort forinden havde fældet i det Afsnit om Det unge
Tyskland} som findes i hans Værk om Hebbel Men det
er ubilligt over nogle grove og taktløse Enkeltheder
at overse Helhedspræget i disse Arbejder.

I Rejsenovellerne er der, saa rask de end er
nedskrevne, lidet Oprindeligt. Allerede Afsnittet
Leipzig med dets franske Sympatier og dets
Ærefrygt for Napoleon er altfor stærkt paavirket af
Reisebilder. Ogsaa Laube vil have set den store Kejser
som Barn, men er dog ikke sikrere derpaa end at han
lader det henstaa som uafgjort, om Synet var Drøm
eller Virkelighed; ogsaa Laube har (i Kavalleristen
Gardy) sin Trommeslager Legrand.

Men vil man have det fulde Indtryk af Laube’s
Ungdoms-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free