Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Det unge
Tyskland
Fornøjelse af at se denne Omskrivning af hans Ungdoms
Historie, en Historie, der rigtignok nu kendes nøjere
end da Die Karls-schiiler blev til. Udenfor Tyskland
vil et Skuespil som dette neppe virke.
Næst Gutzkow og Laube er Mundt det hyppigst
forekommende Navn, saa tit i Datiden det unge
Tysklands Førere nævnes. Som Organ for Gruppens
Følelser og Tanker staar han omtrent i Aaret 1835
paa sin Højde. I det Aar udgiver han det af hans
historisk fremstillende Arbejder, der ene fik
Bet37dning for Ungdommens Sjæleliv, nemlig Værket
Charlotte Stieglitz, ein Denkmal. Det henrev vel
mest paa Grund af sit Stof, men dog ogsaa paa Grund
af den følelsesfulde Behandlings Nænsomhed Tusinder
af Hjerter. Og i det samme Aar udkom hans Madonna,
Unter-haltungen mit einer Heiligen, det af alle
Mundts Skrifter, der er mest betegnende for det unge
Tysklands Følemaade og for hans eget Væsen.
Theodor Mundt, født i Potsdam 1808, var en hengiven
Sjæl, Sag og Person hengiven, udrustet paa én
Gang med Sværmeri og med Forstand. Han var ikke
blot som Wienbarg en begejstret Natur, men - med
mindre Tapperhed ganske vist - en langt rigere og
mangesidigere Aand. Og dog var han en Aand uden Ægg,
en Forstand uden Skarphed, en Fantast uden Gratie, en
Forfatter uden sikre Omrids, en Stilist uden Fynd. Ene
hans Bog om Charlotte Stieglitz har overlevet ham, og
det er Genstandens Skyld. Han kunde være baade hvas og
bidsk og uretfærdig, som svage Naturer tit er eller
bliver det, men selv hans hvasseste Udfald er ikke
Udbrud af noget krigerisk Hang, kun Selvforsvar og
Selvhævdelse, grundet paa Misforstaaen af en Modpart,
kun ufarlige Stød af en rasende Bede.
Det overrasker den senere Læser, at et Arbejde som
Mundts Madonna nogensinde har kunnet betragtes som
en farlig Bog. Man maa have de Styrendes hele Angst
for Skygger i Erindring for at forstaa det. Men
den kan ikke forsømmes af Nogen, der vil studere
Tidsalderen; thi der er noget Typisk i det Udtryk,
den giver Ungdommens Tanker og Drømmerier.
Madonna er ved selve sin Formløshed ejendommelig for
Mundt og for dem, hvis literære Smag faldt sammen
med hans. Det er Lyrik i Prosa, Rejseskildringer,
personlige Bekendelser, verdensomdannende Lærdomme
om Kødets Æresoprejsning i Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
