- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
572

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

572 Det unge
Tyskland

Forskeren lettest ind til Livskilderne i en
Tidsalder. Et Brev fra en rigtudrustet Kvinde fører
mere ligefrem ind til det levende Menneske og dets
virkelige Følemaade end en politisk Tale eller et
Sørgespil.

Ingen af de faa store Kvinder, som behersker Aanderne
i dette Tidsrum, har frembragt noget Kunstværk, ingen
af dem har endog blot forsøgt derpaa. De har hverken
skrevet Romaner eller Afhandlinger. De har, ogsaa
literært, virket umiddelbart ved deres Personlighed
og har øjensynligt ikkun formaaet at sætte Sindene
i saa stærk Bevægelse, fordi Tidsalderen fandt noget
af sit inderste Væsen udtrykt i dem. Deres Naturer er
uanskuelige, uhaandgribelige, der er noget Utydeligt,
Udvisket ved deres Aandslivs Omrids; men er det
end derfor vanskeligt at skildre deres Sjælepræg,
saa er det des lettere at føle Tidens Puls i deres
Ytringsformer.

Gennem dem indser man, at den Idé, der ligger til
Grund for de Bedstes Liv i denne Tidsalder og som
giver sig Udslag i Modstanden mod Regeldyrkelse
og Vedtægtstvang, er den, at det Eneste, som er
en tænksom og følelsesfuld Aand værdigt, det er at
opfatte de menneskelige Forhold paa en selvstændig
og oprindelig Maade, og at grunde sin Opførsel paa
denne Opfattelse. Det var en Tanke, som allerede var
gammel i tysk Kultur, den stammede fra Herder; den
var taget i Arv af alle Naturbudskabets Forkyndere,
deriblandt af Heinse, som slog saa stærkt ned i
enkelte af det unge Tysklands Mænd, men den var
dog især udfoldet og bragt i Anvendelse paa alle
Livsomraader af Goethe. Ved at studere Tidens mest
ejendommelige Kvindeskikkelser, opdager man, at det,
der fra 1810-1835 dybest inde var sket, det, som
var Tidens underjordiske, underfundige Hemmelighed,
det var, at Goethes Verdensanskuelse Punkt for Punkt
havde fortrængt den kirkelige og bemægtiget sig alle
store Instinkter og virkelige Begavelser i Tiden.

Den uden Sammenligning betydeligste Kvinde, som i
Trediverne og Fyrrerne sysselsætter de aandeligt
Interesserede i Tyskland, er Rahel Varnhagen
von Ense. Hun dør i Marts 1833,. og 1835 udgiver
hendes Mand i tre Bind det Udvalg af hendes. Breve
og Dagbøger, der aabenbarede den store Læseverden
hvad hun havde været. Denne Offenliggørelse fulgtes
efterhaanden af en lang Række andre, der havde hende
til Midtpunkt.

Langt mindre genial, men langt talentfuldere end
Rahel var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free