Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 Det unge
Tyskland
skab i Berlin. Forholdet varede, lidenskabeligt
fra begge Sider, et Aars Tid. Men Naturerne var
altfor ulige, han hende altfor underordnet. Han
pinte og krænkede hende med Skinsyge i den Grad,
at hun brød for at bevare sin Menneskeværdighed,
men med en Følelse af Tilintetgørelse indtil Vanvid,
af Ensomhed og af at være udsat for al Livets Kulde
uden det Værn derimod, som hun med sit Kvindehjerte
mindst kunde undvære.
Da hun var bleven forladt af Finckenstein, foreslog
man hende et Fornuftparti. Hun svarte: «Jeg kan ikke
gifte mig, thi jeg kan ikke lyve. Tro ikke, jeg er
stolt deraf; jeg kan ikke, som jeg ikke kan spille
paa Fløjte .... Han maatte ingen Fordomme have; ellers
holdt jeg det ikke ud .... Det gik heller ikke an, at
han var dum og tvang mig til at lyve og lade, som jeg
beundrede ham. Jeg maa kunne sige alt, hvad jeg vil.»
Da hendes Hjerte nu længe savnede den dybeste
Tilfredsstillelse, levede hun des lidenskabeligere
for sine aandelige Interesser. Men hun stødte paa den
Vanskelighed, at hun intet Ordenligt havde lært. Hun
plejede at tale om sin tykke Uvidenhed. Uvidende var
hun selvfølgelig langt fra at være; men saa meget er
utvivlsomt, at noget dybere Indtryk af, hvad Videnskab
er, har hun aldrig modtaget, og aldrig har hun havt
en videnskabelig Tanke.
Man havde lige saa lidt lært hende Jødedom som
Historie og Geografi. Hun siger etsteds, at hun er
vokset op som et Træ i Skoven og intet har kunnet
lære, en Religion saa lidt som Resten. Hun dannede
sig da sin egen Religion, som Karl Hillebrand med
Rette har fundet beslægtet med den, Schopen-hauer
satte i System, idet hendes Tanker om en Vilje i
Naturen, om Verdens-Elendigheden, om Medlidenheden
som den eneste Kilde til Moral er beslægtede med
hans. Hendes Religion havde sin Mystik. Hun beundrede
meget Angelus Silesius og Saint-Martin; hun var
lidenskabelig Panteist som Goethe.. Hun optegner den
tyske Mystikers Vers:
Alle Dyder er én Dyd.
Se alle Dyderne er en og samme Dyd;
dens Navn Retfærdighed er Verdensaltets Pryd.
og skriver derunder:
Fordi den er Sandhed, Enfold, Upartiskhed,
Uselviskhed, Uddeling til Alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
