Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
579
Hun saa altid Enheden, Helheden. Der var noget af en
delfisk Præstinde i hendes Natur. Skade, at hendes
løsrevne Ord for os Efterlevende saa tit er dunkle
Orakelsprog.
Hun var - siger Hillebrand - fuld af Overbærenhed med
de Brødefulde, af Sympati med de Ringe, af Medlidenhed
med de Fattige, og foragtede kun ét, den korrekte
Middelmaaadig-hed, men viste aabent denne Foragt,
selv om den skabte hende Fjender.
Hun sad hen og blev en gammel Pige, dog uden at Aarene
bevirkede nogen Forandring i hendes Udseende eller
formindskede den Magt, hun udøvede. Ti Aar igennem
stod hun i den ømmeste Brevveksling med sin senere
Ægteherre, Varnhagen von Ense. Han var fjorten Aar
3rngre end hun, først en tapper Officer,
f
senere en dygtig Diplomat, tilsidst en ypperlig,
stærkt fronderende Forfatter, og maatte udmærke
sig i Krig og Fred, før han uden at blive overset
kunde tænke paa at optræde som hendes Brudgom. Ham
ægtede hun 42 Aar gammel og levede endnu 19 Aar i et
fuldstændig lykkeligt Ægteskab med ham.
Sin afgørende literære Betydning har Rahel derved, at
det var hende, der først i Berlin fornam og udtalte,
hvad Goethe var værd. Længe inden der endnu havde
dannet sig en literær Mening om denne Livssag for
tysk Kultur, var Rahel gennem-trængt af Goethes
Genius, fortryllet af dens Magt og forkyndte Enhver,
med hvem hun traadte i Berøring, at denne Mand var
uden Sammenligning med andre, den højeste Aand,
den indsigts-fuldeste Raadgiver og Dommer i Livets
Anliggender. Det skete paa en Tid, da Goethe endnu var
en blandt mange i Hoben af Forfattere, og da andre i
Rang og Ry sattes langt over ham. Længe inden Brødrene
Schlegel kritisk fastslog Ærefrygten for Goethe som
ubetinget, havde Rahel allerede indført Dyrkelsen af
den store Uforstaaede og Miskendte i sin Vennekres
i Berlin, til alle Sider prist hans lysende Ord og
betegnet hans Navn som et helligt og indviet Navn.
Hun er saa lykkelig at træffe ham, kun 24 Aar gammel,
1795 i Teplitz. Af et Brev fra David Veit til Rahel
kan man se, hvad Goethe har sagt om hende: «Ja, det
er en ung Pige med overordenlig Forstand, som altid
tænker - og med Følelser - hvor finder man det? Det er
noget sjældent. Vi var bestandig sammen, vi har levet
meget venskabeligt og fortroligt sammen.* Til Franz
Horn sagde Goethe: <Det er en ung Pige, som er rig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
