Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
589
Fest; men de er tillige Baalet, paa hvilket den
fortærer sig selv, Ildsøjlen, der slaar op af dens
Aske - og viser os Vejen.
Den tredje Kvinde, hvis Væsen kom til at gøre dybt
Indtryk paa Slægten fra 1830, var Charlotte Stieglitz,
født Willhoft, en Købmandsdatter fra Leipzig. Hun var
som Barn en stille sjælfuld Natur, senere et tænksomt,
nonnelignende Væsen. I 1822 kom den 21aarige Heinrich
Stieglitz til Leipzig for der at studere Filologi. Han
havde i Gottingen, uskyldigt nok, været indviklet i
Retsforfølgelsen mod Folkeforførere. Han saa godt ud,
havde et forvovent og lidenskabeligt Ydre, og han var
Digter. Charlotte var 16 Aar gammel, regelmæssigt smuk
med noget af det Overnaturlige i sit Væsen, som de
gamle Germanere tiltroede de Kvinder, de tillagde
Spaadomsgave. Panden høj og klar og tankefuldt
hvælvet, omringet af brune Lokker, Haaret taarnagtigt
opsat, en stærk Profillinje med en langlig og smal
Ørnenæse, en dejlig Mund, store brune Stjerne-Øjne
med en funklende Tapperhed i Blikket. Hun talte altid
dæmpet, men sang med en stor, klar Stemme.
Er der noget, som Digterne i den nyere Tid ikke
har forsømt, saa er det at indprente Menneskene,
Kvinderne især, at en Digter er et højere Væsen. Da
Charlotte forelskede sig i den unge, kønne Poet,
der følte sig stærkt draget til hende, befandt hun
sig som henrykt i en Lykketilstand. Den Tanke at være
en Digters, en virkelig, levende Digters Elskede -
det var Saligheden. Og hun har viet ham hver Følelse
i sin Sjæl, alle Tanker, al Omhu fra hun saa ham
første Gang, til hun, 12 Aar senere, for hans Skyld
stødte Dolken i sit Hjerte. Endog før hun blev hans
Forlovede, gik hun bestandig og ønskede at hun kunde
udføre noget rigtig Vanskeligt, rigtig Stort for ham,
uden at han erfor, det udgik fra hende. Der var i
hendes Væsen det kvindeligt Tjenende, det Moderlige,
det husholderisk Forstandige og tillige den muntre
Uforfærdethed, som hører til Kvindenaturens bedste
Egenskaber. Hun gjorde Indtryk af lutter Mildhed og
Højhed.
Og saa forvekslede hun en umandig Léipzigerstudiosus
med det Mandsideal, hvorom hun drømte, og et lille,
underordnet poetisk Snille med en af den store Kunsts
Mænd. For at kunne gifte sig maatte Stieglitz søge
Sysselsættelse, og han blev i 1827 paa én Gang
Gymnasiallærer og Medhjælper ved det kongelige
Bibliotek
i Berlin, men stønnede uforholdsmæssigt under den
Tvang disse
38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
