Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
591
ud af et Optrin i sit Sørgespil Selim ///, træder
hun ham en Dag, da han kommer hjem, imøde og peger
smilende paa Skrivebordet, hvor dette Optrin ligger
fuldstændig udarbejdet. Det er den sjælfulde Scene
mellem Sultanens Moder og Lægen i tredje Akt.
Der var nu og da hvad hun kalder Champagnestemning
over hende; hun sørgede over, at den nu aldrig mere
fandtes hos ham. Hun skriver et Digt til ham med
en Gave af seks Fjærpenne: han skal være flink,
besluttet, ikke gruble for længe, før han begynder:
Yppig Frugt din Digtning bære, Frugt os skænk og
Blomst tillige, Visdom i dit Værk der være, Vid og
Ungdom det berige!
Lad os Sjæl i "Værket møde, Mennesker, af Livet
hede! Lad dig Elskov gennemgløde, og flam op i ædel
Vrede!
Men han, i hvis Sjæl hun bestandig tror at finde det
Mægtige, det Titanagtige, der kun ikke vil over hans
Læber, er ufrugtbar, ikke blot umeddelsom, men paa
Sindssygens Rand, undertiden maaske endog ude over
Randen. Hendes Opmuntringer møder han med Sløvhed. I
et af hendes Breve hedder det: «0 Heinrich, lad os
undertiden være selvmodsigende, flamme op, fortvivle,
være himmelhøjt jublende, bedrøvede til Døden,
kun for Guds Skyld ikke sløve!» Man føler Rahels
Aandsbeslægtede, Rahels Beundrerinde, i disse Ord.
Han sidder hen, forpint af det daglige Slid og af
sine overvurderede Evners Goldhed, snart opirret,
snart hensunken i sørgmodig Slaphed. Hun søger og
søger efter Midler mod denne Nedspændthed. Nu véd
hun, hvad der er Aarsagen, han er for ene, han har
uden Kvinder ikke Paavirkninger nok, og hun er ikke
skinsyg. Hun skriver (Oktober 1834): «Gid du blot,
Heinrich, vilde træde mere i Brevveksling eller
i Forbindelse med ægte Kvinder. Ægte Kvinder er
Digterens sande Læseverden. Det vilde interessere
mig, paa en sand og aaben Maade at erfare, hvad de
tænker om dig og dine Værker. Du vilde kunne optage
meget deraf og fornøje dig derved og have en nyttig
og behagelig Adspredelse deri.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>