Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
595
Betegnende er det, at i disse Kvinders Liv forekommer
Ordet Arbejde ikke. De har ikke metodisk lært det
Allermindste, og i deres Angst for Ukvindelighed
er de stolte deraf. Vi saa det hos Rahel. Selv den
ganske ualmindeligt sprogkyndige Henriette Herz er
dybt krænket over, at Jean Paul i et Brev har skrevet
Ordene «M. Herz og hans lærde Hustru*. Charlotte
Stieglitz har ingen Anelse om, at Talentet udvikles
ved Arbejd, ved haardnakket Flid, og ikke ved
Dødsfald. Bettina endelig, Bajaderen, der som Mignon
danser mellem Æg, har intet med Arbejd at gøre. Man
føler det med Mishag, naar man følger det uordenlige
Foredrag i hendes saa upolitiske Bog til Kongen.
Henad Aaret 48 begyndte man at indse, at denne
Aandrig-hed vilde have været grundigere, sandere,
varigere, ifald .disse Kvinder havde vidst Noget,
havt et Studium eller dyrket en Videnskab. Al
denne Tankeflugt kunde have været dobbelt saa
værdifuld, ifald den havde været underkastet en
oprindelig Ave. Flugt uden foregaaende Tugt er ofte
Kraftspild. Havde Rahel havt et Kundskabsgrundlag at
staa paa, vilde hun have kunnet virke anderledes paa
Efterkommerne. Nu flagrer hendes Indfald, dunkle og
klare, Avner og Sædekorn, for alle Vinde.
Man troede i Trediverne endnu paa en Inspiration,
der fritog for Viden, paa en Hjertets Moral, der
fritog for at omforme det gamle Samfunds Moral, paa
en Regeltrods, der lod alle Regler staa, men selv
gik udenom dem. Her traadte det unge Tysklands Mænd
til og forsøgte at gribe ind.
I Fyrrerne var man klar over, at der gaves Noget,
som var mere værd end aandfuldt Snarsyn og et
Liv i den indre Verden alene. Der gaves ydmygt og
dristigt-Arbejd i Videnskab og Politik. Vi ser den
tyske Filosofi udvikle sig i Retning af Radikalisme
og vi støder paa Digtere, der stræber at bryde den
politiske Frihed en Vej.
XXIV
Ved Aaret 1840 træder den literære Bevægelse ind i et
nyt Stadium, et mere filosofisk og politisk. Endnu
et Slægtled var skudt i Vejret, som skyldte Hegel
sin dybeste Dannelse, og mærkeligt nok: paa dets Mænd
virkede Hegel især politisk. Schelling havde i sin Tid
betegnet Kunsten som Aandens højeste Form. At Kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
