Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596 Det unge
Tj^skland
neren er det sande Menneske - det var hans og
Romantikernes Grundsætning. Men hvad Kunsten var for
Schelling, det var for Hegel Historien: Frihedsideens
evige Fremskriden, Frihedens store Heltedigt. Og hvad
Kunstværket havde været for Schelling, det var for
Hegel Staten. Over Kunstneren staar for ham som det
sande, fuldendt menneskelige Menneske Borgeren i en
Retsstat.
Den yngste Slægt lærte da nu af den Hegelske Filosofi
at gøre Statens Omdannelse til sin Opgave. Det
unge Tysklands Mænd holdt den ikke meget af. For
den stod det, som havde disse Mænd hverken i
Filosofi eller Politik holdt Farve, da det kom til
Stykket. Ungdommen fra 1840 fandt det unge Tyskland
altfor skønskrantende, altfor nydelseskært, den vilde
ikke mere høre eller istemme den gamle Vise om Kødets
Æresoprejsning. Heine havde i Atta Troll ladet den
unge Slægt vide, at Karakter uden Talent kun var
en Bjørn; de unge svarte, at Talentet uden Karakter
kun var en Abe, undertiden en meget pudserlig Abe,
men aldrig mer end det.
At den Hegelske Filosofi nu paany optraadte som
ledende Magt, det blev klart, da Hallische Jahrbåcher
som det Hegelske Venstres Organ blev stiftet af
Ruge og Echtermayer. Dette Tidsskrift udstrøede fra
1838 af de Tanker, som dannede ikke blot Datidens
Statsmænd, men ogsaa dens Digtere. Det var i alt
Væsenligt de samme Grundsætninger, i hvis Navn det
unge Tyskland engang var rykket i Marken, men som nu
forkyndtes med mere videnskabelig Dannelse og større
Fasthed. De Ældre havde Valget imellem at slutte sig
til Unghegelianerne eller at misbillige deres egne
Ungdomsgrundsætninger nu, da de udtaltes af Andre. De
kendte; som rimeligt var, ikke deres egne Anskuelser
igen i denne stridbare Ungdoms Mund, og det kom til
mangt et Sammenstød mellem den yngste Slægt paa den
ene Side og Laube, Mundt, Gutzkow paa den anden.
Statsideen, det var det nu fremtrædende Slægtleds
Grundtanke. Dets Ideal var Staten som levende
Organisme, virkeliggjort i alle dens Borgeres
Sind. Under de talrige filosofiske, teologiske,
æstetiske Fejder, som denne Ungdom fører,
er bestandigt Staten og Nødvendigheden af dens
Omdannelse alle Undersøgelsers Resultat. Her
forberedes den Opgaaen i Statstanken, som er blevet
saa betegnende for senere Dages Tyskland, og som fik
selv en Revolutionær, men en hegelsk Revolutionær
som Lassalle til engang at udbryde: «Tal ikke ondt
om Staten! Staten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
