Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
601
værk ved Raadhuset, en Anstødssten, mod hvilken hans
Vogn en Gang, mens han var Kronprins, havde stødt.
I Mellemtiden mellem de to Hyldinger var imidlertid en
Begivenhed indtruffet, der maatte give Befolkningen
Indtryk af Vankelmod hos Kongen. Der var blevet
udstedt en kongelig Kabi-netsordre af 4. Oktober 1840,
som udtrykkelig - for at hifidre enhver vildfarende
Anskuelse - erklærede, at Kongen paa ingen Maade ved
sine anerkendende Ord om Stændernes tro Sindelag
havde udtalt sig for en Repræsentativforfatning
overensstemmende med Forordningen af 22. Maj.
Fyrsterne og de høje Herrers Hylding skulde finde
Sted paa Slottet i Berlin, Borgernes paa Pladsen foran
Slottet, den saakaldte Lustgarten. Men det øsede fra
den tidlige Morgenstund ned i Strømme. To hele Timer
stod Borgerne paa Pladsen og gennemblødtes, medens
Kongen modtog Hyldingstaler af Fyrsterne, Adelen og
Gejstligheden og lod sin egen Veltalenhed spille -
oppe under Tag.
Endelig traadte han ogsaa her ud paa den aabne
Balkon. Man var denne Gang forberedt paa, at han vilde
tale; man troede ikke mere paa nogen Improvisation;
det havde jo været en Fornærmelse mod Berlinerne,
om Kongen, der havde holdt Tale for Konigsbergerne,
lod sig hylde af dem uden et Svar. Og han talte. Man
saa, han slog ud med Haanden; men Pladsens Omfang,
den fygende Vind og den susende Regn bevirkede, at
Ingen kunde høre en Sætning, Man passede paa, naar
Kongen tav, og hver Gang brød undersaatlige Jubelraab
ud, da man troede, han var til Ende; men han vinkede
og blev ved. Man saa ham slaa ud med Hænderne. Regnen
strømmede og Kongen talte bestandig. Fire Gange raabte
man Hurra i den Tro, at nu var han færdig, og fire
Gange begyndte han paany: Han lovede at styre sit
Land i Frygt for Gud og Kjærlighed til Menneskene;
med aabne Øjne, naar det gjaldt Folkets og Tidens
Tarv; med lukkede, naar det gjaldt Retfærdighed;
men Modsætningen gik tabt i Regnskyllets Susen. Han
skreg: «Vil De i denne Stræben holde trofast ud med
mig i gode og onde Dage? O, saa svar mig med vort
Modersmaals skønneste, klareste Lyd, svar mig et
ærligt Ja!» - Og fra Pladsen lød Bravo! Bravo! Man
forstod ikke Spørgsmaalet; man troede han var
færdig. - Men Kongen vinkede med Haanden og blev
ved og sluttede endelig med denne aandrige Vending,
der tog selve Regnskyllet til Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
