- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
609

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV
609

et stort Skridt fremad; man troede at besidde
personlig Fasthed, hvor hine Ældre kun havde
havt Talent. Nu saa man i et Eksempel, dels at
Digternaturer var et skrøbeligt Stof at gøre politiske
Førere af, dels at denne Slægt maatte optugte sig
selv med yderste Strenghed, hvis den paa Prøvens Dag
skulde gøre Fyldest bedre end dens Forgængere.

Førerskabet tilfaldt da Tænkere og Politikere af Fag,
noget vel hyppigt ogsaa Professorer, og naar det
Slægtled, der nu revolutionerede de tyske Sind,
strandede saa sørgeligt i Slutningen af 1848,
saa var det ikke af Mangel paa Karakter, men paa
Grund af den Idealisme, der udvikler sig hos Mænd,
som aldrig har været ved Magten: paa Grund af deres
Tro paa Ideers og Idealers uimodstaaelige Evne til
at virkeliggøre sig og paa Grund af deres Ringeagt
for den raa, ydre Magt, som efter deres Lære intet
Afgørende havde at betyde. Da denne udvortes Magt i
første Sammenstød maatte vige, lod den sig koldblodigt
ringeagte og holdt sig rolig, indtil Øjeblikket kom,
da den styrket efter Overrumplingen rejste sig paany
og brugte sine Kræfter.

Dog medens nu trindt om i Tyskland de
Foranstaltninger, som udgik fra Fr. Wilhelm IV’s
Ministre, var Genstand for uensartet, mest skarp
Kritik, laa under alt det, som skete, det prøjsiske
Forfatningsspørgsmaal stadigt ulmende. Det var ikke
lykkedes Kongen ved sin Afvisning at bringe det i
Glemme. Og de Midler, som han og hans Raadgivere
greb til for at slaa det ned, var af den uheldigste
Art. Magistrat og Borgerrepræsentanter i Byen Breslau
havde i den schlesiske Landdag stillet Forslag om
en Henvendelse fra de schlesiske Stænder angaaende
Indførelsen af en almindelig Stænderforsamling for
hele Riget - en Rigsdag. Kongen svarede med at lade
Overpræsidenten i Breslau modtage en særlig Befaling
angaaende hans til Efteraaret forestaaende Rejse
i Schlesien; Kongen vilde paa denne Rejse hverken
modtage en højtidelig Indtogsfest (Einholung) eller
nogen anden Festlighed af Byen Breslau. Dette i Maj
om en Rejse i Oktober, og tilmed om Festligheder,
som endnu ingen havde tilbudt! Endda sluttede Sagen
med, at Kongen ligefuldt holdt et festligt Indtog i
Breslau, skønt Festen ikke særligt var gjort for ham,
men fandt Sted i Anledning af Hundredaarsdagen for
Schle-siens Indlemmelse i Prøjsen. Kongen nøjedes i
sit Svar paa Indbydelsen med at beklage «Mangelen af
Ytringer, der vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free