- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
614

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIV. Tronskiftet i Prøjsen, Fr. Wilhelm IV - XXV. Den neutrale Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

614 Det unge
Tyskland

den pudsigste Forordning, man endnu havde set i et
enevældigt styret Land; en af Landets egne, gældende
Love blev opført mellem de forbudne Skrifter, idet
Optrykning af Loven af 22. Maj 1815 (om Indførelsen
af Rigsstænder) blev forbudt som ophidsende. I
September 1842 erfor saa den Del af Befolkningen,
der havde haabet under den nye Konge at se Prøjsen
frigøre sig fra det ydmygende Forhold til Kejser
Nicolaj, at Friedrich Wilhelm IV, Polakkernes
varme om end ikke virksomme Ven fra Platens Dage,
bekendt for sin indgroede Uvilje mod russisk Væsen,
agtede sig til Varsjov for at hilse paa Czaren. - Paa
Tilbagevejen ønskede Kongen ved Kalisch at betragte
det Mindesmærke, som er oprettet til Erindring om
Sammenkomsten mellem Ruslands og Prøjsens Herskere
dér i 1813. Kejserens Fløjadjutant, General Berg
(Polens senere Tugtemester) oversatte de russiske
Indskrifter for Kongen. Den sidstlæste lød: ^Maatte
den Almægtige velsigne Alliancen og Venskabet mellem
Rusland og Prøjsen til Fred og Trivsel for begge
Folkeslag og til Skræk for deres fælles Fjender U
Efter Forelæsningen af denne Indskrift steg Kongen
med raske Skridt op ad Mindesmærkets Trin og tegnede
med sin Finger i Støvet paa Monumentets Side Ordet:
Amen**

XXV

Alligevel var og blev Fr. Wilhelm IV den aandrigste
Konge i Datidens Europa, lagde i sine Samtaler
skarp Forstand og livlig Fantasi for Dagen og gik
altid ud fra en Forestilling om at han burde føle
kongeligt. Hans offenliggjorte Breve og Billetter
til Humboldt er kvikke, skrevne i lystig Hofmundart,
og hans Ytringer røber stadigt hurtig Opfattelse,
Jetvakt Medfølelse, slaaende Vittighed**). Man kan
da heller ikke sige, at han var uden Forhold

Prutz: Zehn Jahre. L S. 237 ff., 367. 516 og IL 379
ff. **) Eksempler paa Tonen i Kongens Vittighed:
Naar Kongen var i Teatret, ventede Lakajerne
udenfor Logedøren. Da Kongen en Aften, ærgerlig
over et nyt Stykkes Kedsommelighed forlod sin Loge
før Forestillingens Slutning, sad en af Lakajerne
paa Gulvet i Korridoren, støttet mod Logevæggen,
og sov. Istedenfor at vredes, sagde Kongen: Han har
luret! - Kongen maatte i 1848 efter Revolutionens
Sejr modtage den ene Deputation efter den anden,
undertiden fordringsfulde og anmassende Deputationer
af jævne Folk. Han henvendte sig til Medlemmerne af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free