Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXV. Den neutrale Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 Det unge
Tyskland
han Journal des Debats, medens Kongen udkastede
arkitektoniske eller Landskabs-Skitser.
En anden Forelæser for den kongelige Familie
var den fra Dresden til Berlin kaldte Ludwig
Tieck. Skønt saa meget yngre end Humboldt, var han
paa Grund af legemlig Svaghed stærkt trykket af
Hoflivets Tvang. Han foredrog gerne Shakespeare og
Kleist. Kongen lod hans gamle Æventyrkomedie Den
bestøulede Kat opføre i Berlin. Det virkede som
saa man en Genganger fra svundne Dage. Paa Kongens
Opfordring satte han Sofokles’s Antigone i Scene,
og Mendelssohn skrev Musiken dertil. Men Tieck var
nu kun en af Literaturens Invalider. Spiste Hoffet
i Haven paa Sanssouci, frygtede han endog paa de
varmeste Dage Træk.
En anden fordums berømt Digter fra den romantiske
Tid, som Kongen lod kalde til Berlin, hvor han
snart derefter døde> var La Motto. Fouqué. Han
var da midt i Tredserne, men havde fuldstændigt
overlevet sig. Hans Helteromaner syntes den yngre
Slægt at høre en tidligere Jordperiode til. Man var
træt af Riddervæsen og Elskovstjeneste (Minnedienst)
i en barnlig Vedtægts Former; det Uhistoriske i hans
Syn paa forgangne Tider og det Heldøreagtige i hans
Fromhed fremkaldte Spot. Uden Kongens Bistand vilde
han været død i Mangel som i Glemsel.
Der var en stor Digter, som ikke tilhørte den
romantiske Tid, hvem Kongen i 1841, især paa
Varnhagens Anbefaling, kaldte til Berlin. Det
var Friedrich Riickert (1789-1865). Han var kun
et Par og halvtredsindstyve Aar gammel, men hørte
ligefuldt ikke Tidsalderen til. Han stod i Datidens
Literatur som et Udtryk for det under alle Forhold
uforandrede tyske Alsind, denne Evne til flersidig
Tilegnen, til Indsugen og Eftergøren af alle
Folkeslags Ejendommeligheder. Han rystede hele sit
Liv igennem Digte ud af Ærmet med en Virtuositet,
som forbauser. Allerede som ung blev han af Joseph
v. Hammer indført i den arabiske, persiske og tyrkiske
Literatur og blev 1826 ansat som Docent i østerlandske
Sprog i Erlangen, men søgte stadigt at unddrage sig
sine Pligter som Foredragsholder.
Der er noget i hans Væsen, som minder om Goethe’s
Stil i den Tid han skrev sit Diwan, og Noget, der
stammer fra Schlegelerne i deres rastløse Forsken
og Oversætten. Allerede i hans Disputats fra 1811 Om
Filologiens Væsen mærkes Indflydelse af Fr. Schlegels
Værk om de gamle Inderes Visdom, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
