Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
625
lille Mand nedenunder og spørger sagte: Hvorfor? -
Naar Klerkene paa Prækestolen stønner og tuder mod
Sollyset, spørger han: Hvorfor? - Naar de rykker
ud med Spyd og Hellebarder mod Spurvene; naar de
skyder med Kanoner efter Lærkerne, saa spørger han sil
Hvorfor? - Og naar de fordrer ham stillet for Retten,
dømmer ham og henretter ham, saa spørger det endnu
op af hans Grav: Hvorfor?
Saaledes omtrent gik det til i Tyskland, da
den undersaatlige Tillid til Fyrstemagten som
Fadervælde én Gang var brudt. Overalt, hvor der
fra de Styrendes Side kom en Voldshandling eller
en dum Handling eller en Udflugt og slog ned paa et
Haab og dræbte det, dér spirede af Haabets Grav et
Hvorfor. Og ethvert Hvorfor affødte flere. Det blev
ikke ved Østprøjserens fire Spørgsmaal; Spørgsmaalene
formerede og forplantede sig som de usynlige Smaadyr,
der i utrolig kort Tid undergraver en Organisme:
Hvorfor vise Ærefrygt? hvorfor have Tillid? hvorfor
taale? allerførst hvorfor tie? Det første Trin,
inden man søger at afryste et Tryk, er det ikke at
ville tie til det. Smerten og Vreden, Attraaen og
Længslen gav sig Luft i Ord, i Sang.
Den politiske Lyrik, der i tidligere Tid af og til
var dukket op hos Piaten og Uhland, Lenau og Heine,
samler sig, krystalli-serer sig nu som en egen
Digtart, en hel og sluttet Kunstform. Snart bruser
hele Kor af forskelligartede politiske Sange hen over
Tyskland. Der er Grøde i Luften, og flokkevis dukker
Talenterne op: Hoffmann og Herwegh, Dingelstedt og
Prutz, Freiligrath og Max Waldau, Karl Beck og Moritz
Hartmann, en Flor saa rig og duftende, som den paa
dette Omraade aldrig før var set. Det nyttede lidet,
at gamle Romantikere udtalte deres Ringeagt for
prosaisk (o: politisk) Poesi, eller at skolestive
Æstetikere forklarede, disse Talenter var, selv
naar de sang, kun Talere; allerede Tallet paa disse
Digtere, deres naturnødvendige Fremtræden som Gruppe,
viste at de opstod af den fuldstændigt tilstrækkelige
Grund, den,, at de maatte opstaa, at Tidsaanden
i dem brød sig et Organ, og med den allerbedste,
den eneste Ret. den, at de hævdede sig, erobrede
Literaturen for sig og vandt sig Folkets Øre.
De havde i Trediverne havt en enkelt
Forgænger, den ovennævnte østerrigske Digter
Alexander Aaersperg. Hans Lyrik var pragtfuld,
overdaadig! billedrig, stundom lidt smagløs; men
der var Malm i hans Vers og hans Patos var ægte. Man
kunde kalde denne Patos josefinsk. Thi Josef II er
Auerspergs Helt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
