Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 Det unge
Tyskland
og det er fra Oplysningssiden, at han opfatter den
politiske Frihed, for hvilken han sværmer. Hans Had er
især rettet mod Præstevælden, dog saaledes at han gør
Forskel paa Pfaffen og Priester-, de skændige Klerke
angriber han, de ædle Præster priser og forherliger
han. Naar han begynder:
Stød i Horn, du Krigsherold! og kald til Vaaben alle
Stærke! Kamp og Krig imod den Horde dumme, hykleriske
Klerke!
saa følger Vers, som velsigner de virkeligt fromme
Præsters Skare. Dog spores det vel, at efter
hans Synsmaade findes i hans egen Tid flere af de
første end af de sidste. Han betragter det som et
af Tidsalderens Særmærker, at paa de føre, dyriske
Præstemænd er nu fulgt de kloge, tynde, magtgriske
Bisper:
De Tykke og de Tynde.
For et halvt Aarhundred siden vore Fædre alle
stærke Mænd til Vaaben kaldte mod de kuglerunde,
fede Klerke. Ogsaa vi staar nu i Vaaben. Nu maa
dog vort Løsen være: Krig imod de tynde, smalle,
benradmagre Præsters Hærelj
Mod Metternich, mod det hemmelige Politi, mod
Censuren rettede den tapre Digter sine ildfulde
Strofer. Der var en frisk Fejdestemning heri, men
intet Had og ingen vild Harme. Anelsen om en stor
Fremtid og Begejstringen for store Fremtidsskikkelser
udgjorde den væsenlige Alvor, der laa til Grund. Men
den egenlig formende Evne hos Auersperg var svag;
han fortabte sig altfor hyppigt i Allegoriseren.
Saavel aandelig som kunstnerisk i høj Grad ham
overlegent er det Ypperste af den politiske Lyrik,
som nu i Fyrrerne skyder frem.
Georg Herwegh, som var kommen sig efter sin
Rundrejse, udgav efter et Aars Forløb den anden
Samling af Gedichte eines Lebendigen, der forenede den
tidligeres Egenskaber med nogle nye og værdifulde. Der
er en frejdigere, vildere Stemning deri, og baade
Viljen og Utiljen har en bestemtere Genstand. Her
er færre Illusioner og skarpere Bevidsthed om Maal
og Midler. Ingen Digte mere til nogen Konge om at
stille sig i Spidsen for sit Folk - ingen Hymne
mere til nogen Gud om at skænke Folkene Frihed og
Lykke. Friedrich Wilhelm IV havde i Mellemtiden dræbt
Herweghs Tro paa Kongerne og Ludwig Feuerbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
