Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
627
hans Tro paa en Gud. Men der er i disse Vers en
Følelse af, at det nu ikke mere dæmrer, men dages i
Sindene.
I de gamle Dagsange, som Shakespeare har efterlignet
i Romeo og Julie, er det et staaende Træk, at den
unge Kvinde ved Morgengry holder sin Elskede tilbage
med Vendingen: det er ikke Solen, men Maanen, hvis
Lys du nu skimter, ikke Lærken, men Nattergalen, du
hører. Her er paa aandfuld Maade i Digtet Morgenzuruf
Billedet vendt om:
Det Lærken var, ingen Nattergal,
der netop kvidred sin Vise;
alt svinger sig Solen til Himlens Sal,
let baaret af Morgenens Brise.
Op Dagen, ja Dagen nu stod.
I Blod
snart farves, o Nat! din Kofte!
Hid Stridsmænd for Lysets evige Glans!
Syvsovere, kaster jer Elskovskrans,
og et flammende Sværd ved jer Hofte!
Mod Kongerne er rettet Epigrammet Ulykkelig
Kærlighed:
Skylden er Kongernes ej - thi Friheden elskes af
Konger, men desto værre har den slet ikke Kongerne
kær.
Den forrige Digtsamling havde selv i sine
tilsyneladende religionsfjendske Ytringer været
gudslroende. Hvor Opfordringen lød til at rive Korsene
op af Jorden for at bruge dem som Sværd, fulgte Linjen
om Gud i Himlen. Her forekommer et Digt til Feuerbachs
Pris, fordi han har angrebet Udødeligheds-troen,
og en saakaldt Hedningevise, drøjere i sin Spot end
noget tilsvarende Digt af Heine:
Hedninge - det er Skade, at sligt Geni gik tabt -
holdt to og to for fire fra Verden den blev skabt. Med
Jomfrudommen var det endt, fik sig et Barn en Pigelil,
fordi det nye Testament var endnu ikke til.
Og endelig bliver her i Modsætning til Standpunktet
hos Auers-perg, til Adskillelsen mellem rene og
urene Præster, alle Gejstlige blot som Saadanne,
ligegyldigt om skikkelige eller uskikkelige, om
katolske eller protestantiske, om kronragede eller
friserede, skaarne over én Kam i det muntre Fyndsprog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
