Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
629
at besidde, saa var han dog en tapper Mand. Han
levede saa i Emigrantkolonien i London Emigranternes
fordærveligt ørkesløse Liv; de havde bogstaveligt
intet Andet at gøre end at smedde frugtesløse
Planer til nye Opstande og forelske sig i hinandens
Koner. Den store russiske Revolutionær Alexander
von Herzens Hustru forelskede sig i Herwegh, og det
kom til et tragisk Sammenstød. Senere var Herwegh
bosnt i Paris og Zurich og førte her et uvirksorat
Liv, stadigt lige misfornøjet med Tingenes Gang i
Tyskland. Som Kinkel, som Moritz Hartmann formaaede
han til sin Død (1875) ikke at forsone sig med den
Magtudfoldelse, hvortil det tyske Rige naaede paa
Frihedens Bekostning. Sin Ungdoms Idealer opgav
han aldrig; selv for Heine, som havde haanet ham,
bevarede han mandigt sin Begejstring.
Anlagt som han var maatte han nødvendigvis allerede
1843 holde skarpt Udkig med Hensyn til andre Digteres
Troskab mod deres Fane og til Ægtheden af deres
Frisind. Hans Udfald mod Geibel og Freiligrath er
alt berørte. Saa vendte han sig mod Anastasius
Grun. Denne opholdt sig i Wien for at ansøge
om en Kammerherrenøgle, eftersom hans Hustru,
en født Grevinde Attems, var Ihændehaverinde af
Stjernekors-Ordenen og han ikke kunde lade sin Hustru
gaa alene til Hove. I bevægede Ord anraabte Herwegh
ham om at vende tilbage:
Tør for en Kvindes Skyld man skænde Templet, om
Afgudsaltre med en Kvinde danse osv.
Dingelstedt svarede med i smukke Vers at tage Grev
Auers-perg i Forsvar:
O, den vil det ej begribe, den prosaiske Gemenhed,
at en Aand som din er Borgen nok for Sindelagets
Renhed,
kun det Slette tror den villigt osv.
Svaret gik udenom Angrebet istedenfor at parere
det. Ingen havde for Alvor troet, at en Mand
som Auersperg havde skiftet Overbevisning;
hvad Herwegh angreb, var netop, at han trods sin
Overbevisning af selskabelige Hensyn ansøgte om en
Hoftitel. Dingelstedt talte her sin egen Fremtids
Sag. Thi Dingelstedt blev den næste Digter, mod hvem
Herwegh vendte sig, og her var Satiren saa meget mere
glubsk som den var stum, kun ad en Omvej kom til Orde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
