Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
635
Alkovepoesi og Frækhedens haarde Pande ud imod
Verden - saa Løsrivelse og Farvel og Glemsel, indtil
i et Drivhus i Amsterdam Liglugten af en udgaaet
Lotusplante bringer ham til at svimle. Han mindes
hende og trykker det visne Blad som Haanden af et
Lig til sine Læber.
Saadanne Skikkelser som Dingelstedt er Udtryk
for en Tidsalder, de illustrerer den, de bærer
den ikke. De er ikke Paladsets Bygmestere; de er
Forgylderne. Vistnok tiltrækker Forgylderens Arbejde i
højere Grad Øjet og flere Par Øjne end Bygmesterens,
som lægger Grunden og som allerede i Paladsets Grund
bestemmer alle dets Forhold; men for Bygningen betyder
Forgylderens Gerning intet i Sammenligning.
Disse Digtere, saa nydelsessyge og ofte tidligt
saa sløvede, i hvilke der ikke er andet Hold end
en politisk Overbevisning, om hvilken de synger,
med hvilken de stadser og som de i Reglen forraader,
de har deres sociale Betydning derved, nt de skaber
Stemning, almindelig politisk Stemning. De fremskynder
derved Samfundets saa langsomme Omdannelse; men
selve denne ydre Omdannelse er ikke Hovedsagen;
det Politiske er ikke den første Bevæger. Den ydre
Omvæltning er et Udslag af dybere, Overfladen
fjernere Rørelser. Størst Lod og Del i den har
maaske Filosofiens stille Omformning af den religiøse
Livsbetragtning.
Og paa det filosofisk-urostiftende Omraade er det,
at netop paa dette Tidspunkt, midt imellem Udgivelsen
af Herweghs første og anden Digtsamling, samtidigt med
at Dingelstedt udgiver sin første, i Sommeren 1841 en
Tænker træder frem og sætter Tidsskel. I Værket Das
Wesen des Christenthums udformer han store Tanker,
begrunder og udtaler et Livssyn, som skinner igennem
i Alt, hvad der efter ham tales og skrives af Andre,
ifald de -ellers staar paa Udviklingens Højde. Han
er Hjørnestenen, paa hvilken henved en Snes Aar fra
da af at regne Alle bygger og Alt er bygget - Ludwig
Feuerbach.
Naar jeg siger, han var stor, stor som Menneske
og Tænker, saa føler jeg selv med Harme Ordets
Fladhed. Vi har hentet det fra Længde og Højde
i Sanseverdenen, og det gør intet Indtryk; vi er
efterhaanden saaledes sløvede derfor, at vi Intet
føler ved det. Selve Sansen for Storhed er heller
ikke mere synderligt levende iblandt os. Den dræbes
ved den kolde, klamme Maade, paa hvilken vi rykkes
ind paa Livet af de aandeligt
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
