- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
640

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVII. Den revolutionære Poesi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

640 Det unge
Tyskland

ikke indenfor de tre nordiske Landes Literatur. I
Norden blev selv den ungdommeligst angribende
Studenterlyrik efter ganske faa Aars Forløb
officiel. De ypperste tyske Digtere i dette Tidsrum er
uafhængige eller gør sig uafhængige af det officielle
Tyskland og bærer mandigt Følgerne deraf.

Blandt dem, der gør sig uafhængige, fængsler
Freiligrath mest. Han fødes i Detmold 1810; han er
Westphalens blonde, blaaøjede Søn, svær og robust
med sin tykke Manke. Han er et Skolelærerbarn, der
mod sin Lyst opdrages til Købmand, men som skylder
Købmandsstanden sin Frihed for antike Mindelser,
sin Dannelse ved nyere Literatur alene, sin Sans for
de fjerne Lande og Himmelegne, som Verdenshandelen
bringer i indbyrdes Forbindelse, og sin Aands afgjort
moderne Præg.

Ferdinand Freiligrath er ikke som hans Forgænger
i den politiske Poesi, Hoffmann von Fallersleben,
kun en frugtbar Visedigter, han er en sand, beaandet
Poet. Hoftmann, der havde studeret de gamle tyske
Folkeviser og som selv var en troskyldig, folkelig
Sjæl, var uudtømmelig i sine melodiske Angreb paa
Junkervæsen og Embedsvælde. men han gentog sig
med Folkedigterens Ensformighed. Freiligrath har
skrevet forholdsvis Lidet, men hvert Digt af ham
er ejendommeligt. Han er paavirket af den nyere
franske og engelske Poesi, af hvilken han har
leveret saa talrige og saa ypperlige Oversættelser,
og han begynder som beskrivende Digter af Victor
Hugos Skole, men han udvikler hurtigt sit eget
Præg. Han har i meget høj Grad to Egenskaber, som
sjældent findes forenede: Evnen til det Maleriske og
Følelsens Inderlighed. Den første Evne bringer ham
til at fremstille Æmner fra fremmede Verdensdele med
glødende Kolorit, den anden bryder frem, hvor han
er Hjemlandets og Huslivets Sanger. I hans politisk
oprørske Tid blev Inderligheden til højtidelig
Værdighed og Evnen til anskuelig Udmaling gik ganske
i Vredens, Kamplystens og Harmens Tjeneste.

I sin Ungdom (1831) modtog han i Amsterdam dybe
Indtryk af Havet og af Skibsfarten. Han fulgte i sine
Drømme med de mange Skibe, der gled ud af Havnen
for at sejle til Afrika, til Indien, til Tyrkiet,
til Amerika. Saaledes opstod Lysten til at skildre
disse Landes Natur, som han saa den for sig i sin
Fantasi, og Hugo’s østerlandske Digte gav ham ikke
blot Anvisning paa de Farver, hvormed Saadanne Stoffer
skulde behandles,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free