Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644 Det unge
Tyskland
Haandmænge, beholder Doctoren Hr. Fiffikus’s falske
Næse i sin Haand, og genkender i ham sin Ungdomsven,
forhenværende Socialist og Frihedssanger, Republikaner
og Kongemorder, nu forfremmet til virkelig
Gehejme-Kongelig-Liv-Spion. De kaster sig i hinandens
Arme, og Fiffikus meddeler sit Ærind, dog først efter
at have forvisset sig om, at Doctoren ikke nærer nogen
besværlig eller oprørsk politisk Tro. Da denne, som
ser, hvilken mægtig Mand han har for sig, knælende
har forsikret, at han ikke tror paa nogetsomhelst
andet end det, at Thalerstykkerne er runde, saa rykker
Fiffikus ud med Hemmeligheden: «Tyskland, Fædrelandet,
Luthers og Friedrichs Tyskland, Dronningen med de
blonde Lokker, er svanger.*
Doctoren er lidt vantro. Kunde det ikke være
Vattersot, opstaaet ved alle de nystiftede
Afholdenhedsforeninger? - Nej, hun er frugtsommelig,
og det eneste Underlige er, at det ikke har staaet
at læse i Aviserne, der ellers altid meddeler,
naar Sligt times Dronninger eller Prinsesser. -
Og nu bringer Fiffikus den saliggørende Nyhed,
at Doctoren som erfaren Fødselshjælper er udset
til Germanias Læge. Han og ingen Anden skal forløse
hende. Han danser af Glæde, fordrer en Aarpenge og en
Orden til Løn, beder den Anden hente Damen; men se -
der er hun allerede.
Trælle, der viser sig at være det retløse Folk, bærer
hende ind i en gylden Stol. Hun er en Blondine med
fedt, venligt Ansigt, bred Mund, vandblaa Øjne. Som
Germania bliver hun hilset, fejret, besunget. Men
af en fortrolig Samtale mellem Fiffikus og hende
erfarer vi, at hun aldeles ikke er det, hvorfor hun
gælder. Han udspørger hende, om hun virkelig er i
velsignede Omstændigheder; hun svarer, at han selv
bedst maa vide det, han og de Andre, han har ført til
hende. Fra Gaden har han trukket hende op og afrettet
hende til hendes Rolle. Den officielle Germania er
hun - og hun har gjort Alt, hvad de fiffige Hoveder
befalede hende at gøre, hun har nikket og knælet og
plapret Bønner paa Kommando. Saaledes er hun nu ogsaa
paa Kommando bleven frugtsommelig. - Han udskælder
hende, truer hende med Prygl; hun haaner ham og truer
paa sin Side med at løbe sin Vej, saa kan han se,
hvor han atter faar en Germania fra.
Men i Nattens Mulm og Mørke er en fremmed, ubekendt
Kvinde traadt frem paa Gaden udenfor Huset, jaget
og fordrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
