Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654 Det unge
Tyskland
elsket Friheden trofast og lidenskabeligt som
han. Ingen har saa tit og hensynsløst sat sit Liv
paa Spil for den.
Hartmann, som var en af de skønneste Mænd,
noget Øje kunde se, fødtes i den lille bøhmiske
Landsby af jødiske Forældre. Slægten var en spansk
Emigrantfamilie, hvis egenlige. Navn var Duros og
som havde oversat dette Navn paa Tysk. Han gik i
Skole i Prag, saa dér som Dreng den forviste Karl
X’s triste Indkørsel i Staden, frigjorde sig kun
tretten Aar gammel fra sin Families religiøse Tro,
led alt som Barn under Efterretningen om den polske
Revolutions ulykkelige Udfald. Som Student lærte han
Lenau at kende, hvem han omfattede med en Ynglings
og en Lærlings Begejstring. Han har fra sin Barndom
af talt baade Czechisk og Tysk, og hans første
Digtsamling Kelch und Schwert indeholder Udtryk
nok for hans Kærlighed til det bøhmiske Sprog, som
han stiller ved Siden af det polske og hæver paa
det russiskes Bekostning. Dog følte han sig overfor
Czechernes politiske Samstemning med Rusland og deres
Had til alt Tysk kun som Tysker.
I Kalk og Sværd (1745) er Hartmann nærmest
Bøhmer. Allerede det lille Digt siger det, der er
stillet foran som Motto:
Jeg, som kommer fra Husiterlandet, tror, at jeg har
drukket Gudeblod. Helt mig fylder Kærlighedens Flod;
Floden er Guds Blod; min Sjæl dens Kalk.
Jeg, som kommer fra Husiterlandet, tror paa Ordet,
som er vordet Kød, tror, at Tanker giver Lansestød,
og at Ordet er et helligt Sværd.
Som man ser, han føler sig nærmest som Husit i det
Land, hvorfra Hus’s befriende Lære er fortrængt, og
han omfortolker Spørgsmaalet om Kalken i Nadverens
Sakramente, det gamle bøhmiske Kampspørgsrnaal,
i moderne, ja i Feuerbachsk Aand. I et Digt om de
tyske Frihedssange lader han Tysklands Lyrikere høre,
at Sangen ikke er den rette Hammer til at sprænge
et Fyrstehjerte og at Friheden er som en Kvinde:
den vindes ikke ved Ord alene. For Polakkerne føler
han som var han selv Polak. Man ser, at han elsker
en ung polsk Dame, og gennem sit Forhold til hende
har han selv i sit Hjerte omdøbt sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
