- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
662

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIX. Revolutionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

662 Det unge
Tyskland

saa den med undrende Øjne Magten, denne hidtil
saa ubevægelige Masse, Undertrykkelsens og
Usandhedens uhyre Bærer, sætte sig i Bevægelse som
en Kæmpe-Elefant, dreje sig, ryste sig, rulle sig,
kaste dem, den bar, og bevæge sine Kæmpefødder i den
Retning, hvor den nye Tids frihedsbegejstrede og
kampglade Mænd stod beredte til at ka-ste sig paa
dens Ryg og drive den fremad for endelig engang at
faa den hævdvundne Uret knust.

Det var især for de yngre Slægtled et Øjeblik uden
Lige. Det var et Syn, som virkede berusende. De blev
vilde deraf. De gav sig til at skrige, synge og juble,
og under jublende Sang følte de Trangen til at rejse
sig, slaa til, sætte Livet ind, ofre sig, om det saa
skulde være, blot de var med til at hylde og hidføre
den Frihedens Dag, i hvis Morgenrøde de stod.

Vistnok fejrede de demokratiske Illusioner et
Bakkanal. Vistnok herskede der en rørende Tro
paa Folke-Instinktets Ufejlbarhed, og vistnok
overvurderedes højligt Teoretikeres Evne til at
løse praktiske Vanskeligheder. Men fra først af var
Tilskyndelsen uimodstaaelig og Instinktet rigtigt. De,
i hvis Sjæl der boede noget Udmærket, blev Førere,
tog Befalingen uden Larm og Bram, og blev adlydte
ikke paa Grund af ydre M37ndighed, men i Kraft af
den Overlegenhed, Alle følte hos dem. Saadan de Par
Dusin Studenter, som kommanderede paa Barrikaderne
i Berlin. Og mangt et saakaldt almindeligt Menneske
viste sig .nogle Dage af sit Liv som Helt.

Der var et Par Maaneder, hvor noget af det Skønneste
i Menneskeheden kom frem og straalte med overraskende
Glans.

Det var i Østerrig, at den revolutionære
Bevægelse begyndte, saasnart Efterretningerne om
Februarbegivenhederne i Paris naaede dertil. Den
3. Marts holdt Kossuth i den ungarske Rigsdag en Tale,
der krævede forfatningsbestemte Indretninger for alle
Kejserdømmets Lande i et saadant Sprog, at denne
Tale holdt Revolutionen baade i Pest og Wien over
Daaben. Den 11. Marts udgik en lignende Bevægelse
fra Czecherne i Prag; men allerede 6. Marts indgav
den østerrigske Industriforening et Andragende til
Erkehertug Franz Karl som den formodede Tronfølger om
Fjernelse af Metternich. Man forlangte Pressefrihed,
Skattebevillingsret, Delagtighed i Lovgivningen osv.

Nu fulgte, hvad man har kaldt Adressestormen. Hver
Dag,, ja hver Time indleveredes nye Adresser til
Kejseren. Den 12. Marts fandt det store Studentermøde
Sted paa Universitetet, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free