Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Det unge
Tyskland
tionalgarde, som den kaldtes) og Indkaldelsen af
Repræsentanter til at udkaste: «den af os besluttede
Konstitution for Fædrelandet* Saphir sang:
Af Skeden vort Sværd! fra Hjertet vor Sang!
Stem i den Visernes Vise!
Fra Rækkerne tone dens jublende Klang
Nationalgarden ville vi prise.
Klart og dog stærkt som Tordenens Skrald
Klinge vor Vise om Garde-National!
Som man ser, fik selv Spottefuglene Sangstemme ved
denne Lejlighed. Hvor megen Indførsel og Efterligning
der var i den hele Bevægelse, har man ligesom et
Kendetegn på a i den Haardnakket-hed, hvormed man
anvender det franske Ord for Borgervæbning. Den,
der i vore Dage gennemblader de nogle tusind Numre af
politiske Poesier, som i 1848 udkom paa Tysk i Wien
alene, møder blandt mange ubekendte Navne næsten
alle da bekendte og mange nye, som snart skulde
blive berømte. Af Bauernfeld findes f. Eks. et Digt,
Wien til Provinserne, lidt svagt som Kunstværk,
men lærerigt som Imødegaaen af det første Tegn paa
Reaktion, en Bevægelse i Provinserne, der gik ud
paa at afryste hvad man kaldte Hovedstadens Tyranni,
det vil sige: gik ud paa Modstand mod at følge det
frigjorte Wiens Eksempel. Af Friedrich Uhl, i vore
Dage Redaktør for den officielle Regeringstidende
Wiener Abendpost, forekommer en Klagesang over
Revolutionens Faldne:
Det sorte Baand, det sorte Flor lad det i Luften
flage! Synger de Døde et Klagekor, der for Friheden
faldt uden Klage.
Man retter Oder til Lenaii, Østerrigs mest yndede
dalevende Digter, fulde af Sorg over over at Frihedens
Sanger er forstummet i Vanvid og hans Øre lukket for
Øjeblikkets Sejersjubel. Richard Wagner, da endnu
uberømt, sender en Hilsen fra Sachsen til Wien:
Frihedens Væsen har I forstaat, at halvt man ikke
den vinder. Bliver os ranet dens mindste Led, hurtigt
den fra os rinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
