Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXIX. Revolutionen - XXX. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678 Det unge
Tyskland
Aar er den røde Skillelinje, der literært som politisk
deler vort Aarhundrede og sætter Tidsskel. Det var
et Jubelaar, som det, den gamle hebraiske Lovgivning
indstiftede for hvert 50de Aar, det, paa hvilket
der skulde ^stødes i Basuner i det hele Land*,
det, som skulde «holdes helligt* og i hvilket der
skulde «ud-raabes Frihed i Landet for alle dem, som
bor i det» (3. Mosebon 25, 8 ff.). Det var - dette
Aar med sin hurtige Puls, med sin Alt beherskende
Ungdommelighed - ligesom hint bibelske Glædesaar et
Generhvervelsens, et Indløsningens Aar, hvor «de,
som var solgte, løskøbtes». Der er endnu den Dag idag
Ungdom at øse af dets Martsdage, Erfaring at hente
af dets Novemberdage.
Det er Jubelaaret, Sørgeaaret, Grænseaaret.
XXX
Det er et stort Maleri, som under Studiet af de
mod Datidens Samfund stridende, tilsidst oprørske
Følelser og Tanker i Tyskland fra 1815 til 1848, har
oprullet sig for vort Blik. Vi ser Metternichs Aand
i dens Aandløshed ruge over Østerrig og det tyske
Rige. Vi har fulgt den aandelige Bevægelse fra den
første Gang giver sig Udtryk ved Wartburgfesten
1817; vi har set, hvorledes Kotzebues Mord
foranlediger Forfølgelseskrigen mod Frisindet og
indvarsler en langvarig, hensynsløs Reaktion og
Undertrykkelse. Under Paavirkning af denne Strømning
bliver Goethe opfattet, prist eller angrebet som
frihedsfjendsk Roligheds-elsker, og den tyske Filosofi
under Hegels Varetægt konservativ, om end paa tvetydig
Maade. Den utilfredse Grundstemning kommer stænkvis
til Orde hos Digtere som Chamisso, Piaten og Heine,
men i Almindelighed er Tilstanden Nedslaaethed,
gennembrudt af Selvironi. I denne Stillestaaen
falder Efterretningen om Julirevolutionen 1830 og
virker elektrisk paa den offenlige Bevidsthed,
giver Forfatterne og Digterne nyt Mod og en ny
Be-aandelse. Erindringen om Byrons Liv og Død føjer
sig harmonisk til dette Indtryk, og den polske
Opstand vækker Medfølelse og Begejstring trods
Tysklands Andel i Polens Undergang som Magt. Borne
bliver den fremragende Talsmand for Frihedsideerne
i Politiken, holder Kærligheden til Frihed og Ret
vedlige, viser sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
